Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Feriefabrikken i felten

Happydaysere på tur
Blog oprettet: 29-03-2017 Blogindlæg i alt: 58 Antal kommentarer: 37 Antal følgere: 18 Følg denne blog

Studietur 2018: Das Alpenhaus Kaprun - Uforglemmeligt mellem gletsjere og bjerge

Sidst opdateret: 22-11-2021
Dette indlæg er læst 1618 gange
Oprettet: 06-11-2018

I oktober måned 2018 tog jeg med Happydays på studietur til Østrig.

Studieturen bød på en masse spændende besøg på diverse hoteller og østrigske seværdigheder, som har sat sig dybt i mig.

Jeg er selv betaget af Østrig og er kommet her, siden jeg som barn lærte at stå på ski i de østrigske Alper. Og selvom vi befinder os i selvsamme union (EU), gør kulturen i Østrig, at man bliver ført lidt tilbage i tiden: Tyrolermusik, lederhosen, gamle traditioner og smukt opførte hytter gør, at man lægger tankerne fra sig.

4-stjernet hotel i Kaprun

Das Alpenhaus ligger i hjertet af Østrig i den naturskønne og historiske by Kaprun, ved foden af det 3.203 meter høje Kitzsteinhorn og det mindre bjerg Schmittenhöhe. Hotellet er inspireret af den alpine livsstil og er et perfekt sted at tilbringe sin sommer og vinterferie: Zeller See, Nationalpark Hohe Tauern og Kitzsteinhorn-gletsjeren (helårs skisportssted) ligger kun et stenkast fra hotellet.


På hotellet hersker en hyggelig atmosfære, hvor der ikke er plads til hverdagens stress og jag. Trænger man til yderligere afslapning, kan hotellet byde på et 1000 kvadratmeter stort spaområde fordelt på to etager med både indendørs og udendørs pool.

I restauranten kan man nyde en lækker morgenbuffet i de autentiske og typisk østrigske lokaler. Om eftermiddagen er der rig mulighed for at sidde i loungen med en kold drink eller en kop varm kaffe, inden man måske bevæger sig mod wellnessafdelingen.

Værelserne er moderne indrettede med god plads og – på nogle – også mulighed for at nyde udsigten over naturen.

Et ophold på Das Alpenhaus er ideelt for par og er den helt rigtige ferie for jer, der trænger til skøn afslapning og masser af naturoplevelser. 

Jodlende hilsner fra

Camilla, Service/Logistik hos Happydays

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.

Tags på indlægget

#Das Alpenhaus Kaprun #Aktivitet & action #Afslapning & antistress #Dig & mig #God hoteloplevelse #Luksus #Naturens glæder
;