Sundsgården hotell konferens
Sundsgården hotell konferens
Sundsgården hotell konferens
Sundsgården hotell konferens
Sundsgården hotell konferens
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Naturskøn beliggenhed ved havet
  • Restaurant med udsigt over Øresund, Hven og Danmark
  • Kun 9 km fra Helsingborg centrum
cd top arrow

Weekend ved den svenske Øresundskyst

3 dages kør selv-ferie på hotel ved havet i Helsingborg, Skåne

Tjek ind på Sundsgården Hotell & Konferens i Skåne, og nyd nærheden til den hvide sandstrand, havets brusen og duften af solvarm havbund og fyrreskov. Bare det at vide, at I skal tilbringe en afslappende miniferie eller weekend tæt på havet sammen med nogle, I holder af, får jeres skuldre til at falde ned, hvor de bør være. Det behøver heller ikke blive en kedelig ferie, for I har ikke mere end et kvarters kørsel ind til Helsingborg centrum (9 km), hvor I kan gå på opdagelse blandt alle de hyggelige butikker, arkitekturperler og attraktioner – en perfekt destination til en afslappende weekend eller romantisk miniferie, hvor I kan beundre storslåede slotte, tage til koncert og se udstillinger på Dunkers Kulturhus.

Helsingborg er desuden en af Sveriges mest pubtætte byer, hvilket lover godt på en miniferie, hvor I kan forkæle jer selv med en god frokost mellem alle shopping- og sightseeingeventyrene. I Helsingborg kan I vælge og vrage mellem alt fra den charmerende vrimmel omkring Mariatorget til hyggelige restauranter ved havet, hvor lokale råvarer, kreativitet, kvalitet og inspiration fra hele verden præger menuerne. I kan også glæde jer til middagen, som indgår i opholdet, hvor maden serveres i hotellets restaurant med den skønneste udsigt over Øresund, Hven og Danmark. Kommer I her i sensommeren, venter der badeoplevelser på en af Helsingborgs strande – og her er det heller ikke det værste sted at gå ture resten af året og trække masser af frisk luft ind, som giver fornyet energi og dejligt røde kinder.

Ja, faktisk er Sundsgården og Helsingborg en lille, skjult diamant også om vinteren, hvor de traditionelle julemarkeder i centrum og på frilands- og havemuseet Fredriksdal lyser den mørke årstid op med masser af skøn stemning mellem bugnende juleboder fulde af julegodter og ægte kunsthåndværk. Og allerede fra det tidlige forår er alle byens parker små oaser, hvor folk samles på solrige dage mellem tulipaner, historiske monumenter og pragtfulde bygninger. Se frem til en afslappende miniferie eller weekend ved den svenske Øresundskyst, som I kan fylde med præcis de aktiviteter, I har lyst til!

Læs mere 
Ankomst
Sundsgården Hotell & Konferens

Faciliteter

  • Cykeludlejning
  • Elevator
  • Hund tilladt
  • Miljømærket hotel
  • Trådløst internet

Adresse

Örbyvägen 10
S-25730 Rydebeck
Sverige

Hotelbeskrivelse

Sundsgården Hotell & Konferens har til huse i en højskole bestående af hovedbygning med reception og restaurant samt flere annekser og hotelværelser. Her befinder I jer på den skånske kyst ved Øresund, syd for byen Råå (3 km) og Helsingborg centrum (9 km) med butikker, caféer, restauranter og attraktioner.

På det røgfrie hotel er der reception, elevator, bar, a la carte-restaurant med terrasse (lukket søndag aften), kaffe- og te-automat i lobbyen på anden sal, selskabslokale, bibliotek, hvor man kan låne bøger, og gratis trådløst internet (Wi-Fi). Her er også cykeludlejning (begrænset antal), udendørs fitnesscenter, have med skakspil, fodboldbane, udendørs bordtennis og boulebaner.

Der er gratis parkering ved hotellet og ladestation til elbil (mod betaling).

Hotellet har følgende miljømærker
Green Key-mærket – både Green Key Local og Green Key Global: Hotellet lever op til en række miljøkrav omhandlende energi, vand, rengøring og bæredygtighed og anvender så vidt muligt lokale råvarer.
Kranmärkt: Et svensk bæredygtighedsmærke for virksomheder, der vælger postevand frem for flaskevand.

Indkvartering

Alle værelser har eget badeværelser, skrivebord med stol, lænestol, telefon, TV og gratis trådløst internet (Wi-Fi). Det er muligt at låne en hårtørrer i receptionen. Bemærk venligst at værelset har to faste eller flytbare enkeltsenge. Værelserne ligger normalt i hovedbygningen, men hvis man booker ekstraseng, får man et værelse i annekset.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Fortæl hotellet, hvis du kommer udenfor receptionens åbningstider – du kan i så fald hente nøglen i et nøgleskab. Receptionen er åben mandag til lørdag kl. 8.00-19.00 og søndag kl. 8.00-15.00.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.00-9.30.
Aftensmad serveres kl. 18.00-22.00.

Morgenmad serveres kl. 7.00-10.00 i weekender og på helligdage.
Den inkluderede middag serveres på ankomstdagen undtagen søndag, hvor restauranten er lukket om aftenen – her får du middagen mandag aften i stedet for.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr SEK 150,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Vandring, strande og alle Helsingborgs perler

  • Kullaleden er en vandre- og cykelrute, som går gennem Helsingborg og rundt om Kullahalvøen via Höganäs, Kullaberg, Arild og til Utvälinge (i alt 70 km lang). Vandreturen byder på alt fra indblik i Helsingborgs middelalderbykerne, panoramaer over Øresund mod Danmark, slottet Sofiero, Kulla Gunnarstorp og Krapperup, strandpartier og pittoreske kystbyer, Kullabergs dramatiske klippeformationer og Skäldervikens fuglerige sandstrande. Find cykelkort og kort over Kullaleden via linket nederst på siden her.
  • Jeres hotel ligger lige ved Örby enge, som er et naturreservat syd for byen Råå, der består af et strand- og engområde med en sjælden og værdifuld vegetation og flere truede insektarter. Gå en tur gennem Örby enge til havbadet, som har en dejlig, lang strand med blødt, hvidt sand og en badebro. Et stenkast nordpå finder I Hundbadet og strandtoilet ved Västindiegatan, og til sidst kommer I til lystbådehavnen i Råå (500 m): 300 m.
  • Råå er Sundsgårdens nærmeste by, og her kan I bl.a. prøve minigolf og adventure golf om sensommeren. Besøg også Råå Vallar, som ikke blot er et flot og lavvandet badested, det er også et historisk mindesmærke. Efter at den danske hær gik i land her i 1709, byggede byen en mægtig forsvarsvold, som i dag giver god læ mod vinden og er glimrende at gå på. Herfra kan I også tage færgen til Hven (også færgeforbindelse fra Helsingborg og Landskrona), og på øen kan I leje cykler og udforske det naturskønne landskab med mange historiske seværdigheder: Gå ikke glip af f.eks. Hvens Glassfabrik og Tycho-Brahe-museet med udstillinger og arrangementer. Hven var et af de vigtigste videnskabelige steder i Nordeuropa i slutningen af 1500-tallet: 3 km.
  • Alle golfspillere kan glæde sig til mulighederne for at tage en runde golf på bl.a. Glumslöv Golf (7 km), Vasatorp Golfklubb (13 km), Landskrona Golfklubb (13 km), Söderåsens Golfklubb (18 km), Allerum Golfklubb (20 km), Lydinge Golf Resort (21 km), Helsingborg Golfklubb i Viken (27 km) og Höganäs Golfklubb (30 km). Nærmeste golfbane finder I hos Rya Golfklubb: 3 km.
  • Ramlösa Brunnspark er nok mest kendt for sin kilde, hvor Ramlösa mineralvand tappes. Den kulturhistoriske park er også et besøg værd med sit unikke og levende ”brunns”-miljø, der oprindeligt blev indviet i 1707 med kurbygninger og rekreative områder i kurparken, hvor folk kom valfartende for at ”drikke brunn” – det mineralholdige kildevand fra sit udspring, som fik æren for at kunne kurere alverdens dårligdom: 6,5 km.
  • Helsingborgs Djur- og Lekpark åbnede i 2001 og er en familiepark for alle aldre med fugle, pattedyr og krybdyr fra hele verden. Parken er åben i sommersæsonen (ca. april til oktober): 8 km.
  • Actic Simhallsbadet (svømmehal) er åbent året rundt. Her er 25 meter-bassin, børnebassin, saunaområde og et stort fitnesscenter: 8 km.
  • Magnus Stenbocks statue blev opført til minde om slaget ved Helsingborg i 1710. Den står nu på Stortorget lige ved Helsingborgs storslåede rådhus i nygotisk stil, der blev bygget i 1897. Udenfor rådhuset er der også to mindesten, rejst af danskere og nordmænd, til minde om Helsingborg-borgernes modtagelse af flygtninge under Anden Verdenskrig. Via Terrassetrappen ved Stortorget kommer I ind i Slotshaven, som ligger i et fortidsmindeområde, og voldgravene, der var en del af fæstningsværket omkring middelalderborgen Kärnan, gør parken ret kuperet. Fra parken har I en fantastisk udsigt over byen, havneindløbet, Øresund og Danmark. Slotshaven har også en historisk legeplads, som blev grundlagt allerede i 1906. Parken er en af landets førende parker fra århundredeskiftet – en typisk prydpark med snoede stier og siddepladser mellem blomsterarrangementer og usædvanlige haver og buske som tulipantræer, ginkgo, sorte morbær og sibiriske korktræer: 9 km.
  • Sankta Maria Kyrka er Helsingborgs ældste kirke, grundlagt i 1100-tallet i romansk stil. I 1400-tallet blev den dog erstattet af en treskibet kirke i tegl og gotisk stil: 9 km.
  • Shoppingstrøget Kullagatan i Helsingborg er Sveriges ældste gågade. Her er fine handelsmuligheder samt mange caféer og restauranter at holde en pause på under byturen: 10 km.
  • Dunkers Kulturhus blev indviet i 2002 som museum og kunstcentrum ved havnen i Helsingborg. Henry Dunker var en succesfuld chef for Tretorns gummifabrik i Helsingborg, og i 1962 donerede han sin formue til byen for at fremme kulturlivet, hvilket foruden kulturhuset også har bekostet byggeriet af Stadsteatern, Grafiska museet, Kulturmagasinet og fodboldarenaen Olympias tribuner. Kulturhuset Dunkers er på i alt 16.000 m² og er tegnet af den danske arkitekt Kim Utzon: 10 km.
  • Tropikariet er en eksotisk, indendørs dyrepark, hvor I bl.a. kan færdes i en måneskinsoplyst regnskov, ”dykke ned” under et koralrev uden for Maldiverne og besøge en lemurflok i Madagaskar. Åben året rundt: 10 km.
  • Træd ind i den unikke fantasiverden på legetøjsmuseet Toy World med legetøjsudstillinger, miniland, legezone, arkade- og tivolispil, dragehule, spørgelsesrum og sjove aktiviteter for både store og små: 10 km.
  • Fredriksdals museer og haver er Sveriges første KRAV-certificerede friluftsmuseum og botaniske have. Her kan I få et indblik i Skånes dyr og naturhistorie – bl.a. via appen ”Guide Helsingborg” (gratis), hvor I guides gennem Fredriksdal med 17 lytteposter på runden: 10 km.
  • Busfabriken er et stort, indendørs legeland med klatrevægge, hængebroer, hoppeborge, rutsjebaner og meget mere: 13 km.
  • Shoppingmekkaet Väla Centrum har i alt 180 butikker med alt fra kendte, internationale modenavne til små, lokale trendbutikker. Åbent dagligt året rundt: 14 km.
Sjove udflugter i Skåne – og broen til København

  • Se Landskronas historiske slot anno 1549 med meget velbevarede voldgrave: 16 km.
  • Den gamle Spritfabrik i Ödåkra er i dag fyldt med kunst, gallerier, butikker, skønhedssaloner, caféer og restauranter i de rustikke og trendy gamle fabrikslokaler: 17 km.
  • Den svenske kongefamilies tidligere sommerresidens, Sofiero Slott, er fra 1876, og slottets engelske park blev i 2010 udnævnt til Europas smukkeste. Her arrangeres ofte udstillinger og andre arrangementer: 18 km.
  • Kulla Gunnarstorps slott består af en borg fra 1500-tallet og et slot fra 1800-tallet omgivet af en stor park. Slottet er privatejet, men visse dele af den flotte park er tilgængeligt for offentligheden: 20 km.
  • Det lille fiskerleje Höganäs er stadig ren idyl med sin hyggelige havn med fisker- og sejlbåde samt fiskerestauranter med udsigt over vandet. Omkring år 1800 blev der opdaget stenkul i undergrunden, og den berømte Höganäs-keramik så dagens lys. I dag er her omkring 30 keramikværksteder og fine muligheder for at få stentøj eller klinker med hjem: 32 km.
  • Det spektakulære og omstridte kunstværk Nimis (latin for ”for meget”) ved Håle stenar. Kunstneren Lars Vilks har udnævnt stedet til mikrostaten Ladonien og ser kunstværket som konceptkunst. Nimis består hovedsageligt af flere trækonstruktioner af drivtømmer, planker og grene, og fra Himmelstorp parkeringsplads er der en gåtur på ca. 800 meter til kunstværket: 43 km.
  • Fra den lille kystby Mölle kan man vandre ud til spidsen af Kullen langs sydkysten og tilbage langs nordkysten – en vandretur på i alt 9 km. Kullen har et fint stisystem: Fra Mölle til Ransvik er stien ikke afmærket, men tydelig. Fra Ransvik og videre til Kullens fyr er stien markeret med rød farve på stolper, og fra fyret til Djupadal på nordkysten er stien markeret med blå farve. Afslutningsvist er der en tydelig sti fra Djupadal tilbage til Mölle: 44 km.
  • Lomma med sine fine, hvide sandstrande og gode muligheder for et dyp i havet: 45 km.
  • Kullen Fyr er Sveriges højst placerede fyr, og det blev anlagt i 1561. Fyret har både en imponerende udsigt og en dramatisk historie – mere end 200 skibe har lidt skibbrud ud for fyret alene siden 1750, og flere vrag ligger stadig intakte på havets bund. Kullens fyr er desuden et af de bedste steder at observere marsvin (en art af delfiner): 47 km.
  • Lund Domkirke blev indviet i år 1145 og anses som Nordens modstykke til den UNESCO-listede Kaiserdom i Speyer i Tyskland. Lunds domkirke blev bygget med hjælp fra generøse donationer fra den danske kong Knud den Hellige, og det imponerende bygningsværk har en særlig hovedattraktion i det unikke, astronomiske ur, Horologium Mirabile Lundense (anno 1425), som spiller to gange om dagen: 47 km.
  • Botaniska Trädgården i Lund strækker sig over 8 hektar og har 7.000 forskellige plantearter. Parken blev anlagt i 1800-tallet og rummer flere bygninger, der tilhører Lunds Universitet. Besøg bl.a. Botaniska Museet og det store væksthus, der har ni afdelinger med klimazoner og planter fra hele verden (åbent året rundt): 47 km.
  • Flyinge Kungsgård, Sveriges ældste stutteri og hestesportscentrum, er åbent for alle interesserede: 55 km.
  • Besøg Malmö, og shop i byens butikker og på byens torv. Oplev bl.a. Malmöhus Slott fra 1500-tallet, Västra Hamnen, Ribban og Sundspromenaden. Der er flere badestrande umiddelbart tæt på byen: 56 km.
  • I Skånes Djurpark kan man møde både bjørn, bæver, elg og andre skandinaviske dyr: 62 km.
  • Det yndige, hvide Bosjökloster ligger på en halvø i Ringsjön omgivet af et smukt haveanlæg. Klosterets historie kan dateres tilbage til år 1000, hvor det blev grundlagt som benediktinerkloster. Det kan anbefales at følge med på en guidet rundvisning på slottet, i kirken, klosterhaven og parken. Åbent året rundt – se mere på www.bosjokloster.se: 64 km.
  • Dalby Heligkorskyrka er Nordens ældste bevarede stenkirke: 70 km.
  • Tag Øresundsbroen over til København, hvor I kan opleve Strøget, Tivoli, Nyhavn, Den Lille Havfrue, Amalienborg og meget mere. Afstand til broen: 70 km.
  • Trelleborg, den imponerende vikingeborg, som er delvist genopbygget efter de forhistoriske anlæg: 89 km.
  • Ystad er meget mere end færgehavn for Bornholmstrafikken. Gå f.eks. en tur i den gamle bykerne fra middelalderen, der er et levende museum for historisk interesserede: 109 km.
  • Kivik Mosteri er verdensberømt i Sverige for sin frugtmost, der hentes fra Österlens utal af frugtplantager. Kivik er desuden en ren idyl, som har inspireret kunstnere gennem flere århundreder med sit unikke lys: 119 km.
  • Åhus er en af Sveriges bedst bevarede middelalderbyer – og hovedsæde for spiritusmærket Absolut Vodka! Om sommeren kan man komme på rundvisning hos vodkavirksomheden: 121 km.
Hent cykelkort over Helsingborg (på svensk, dansk og engelsk): https://helsingborg.se/uppleva-och-gora/friluftsliv-och-motion/cykling/cykla-i-helsingborg/
Færgetrafik mellem Helsingborg og Helsingør med ForSea: https://www.forsea.se/
Færgetrafik mellem Helsingborg og Helsingør med Sundbusserne: https://www.sundbusserne.dk/sv/

Blogindlæg relateret til Sundsgården Hotell & Konferens

Oplev Sveriges forlystelsesparker i sommerferien
250528082335_presse 0000 wov trafikskolan 25 04 25 mg 1796
Kursen går mod Göteborg
250507034408_good morning goteborg 01
Vingårdsruten i Skåne
240612011851_240606095552 1
CHARMERENDE KARLSHAMN
240126092624_hv5
Kort

Radius omkring hotel:


Sundsgården Hotell & Konferens
Örbyvägen 10
S-25730 Rydebeck
Sverige

E 012° 45.475'
N 55° 59.248'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Kattegattleden: Årets cykelrute i Europa 2018

Kattegattleden: Årets cykelrute i Europa 2018

En bilferie i Sverige er en ferie fuld af frihed på fire hjul! Og hvorfor ikke tage cyklen med på ferien og opleve Sveriges smukke vestkyst på to hjul? Kattegattleden har en unik beliggenhed nær havet, hvor der er gode muligheder for salte dyp og smukke udsigter – og den strækker sig fra Helsingborg i Skåne, gennem Halland og op til storbyen Göteborg i Västra Götalands län; i alt 8 etaper fordelt på 390 oplevelsesrige kilometer.

Naturpragten omkring Kristianstad i Skåne

Naturpragten omkring Kristianstad i Skåne

Selvom Kristianstad er kendt for sin imponerende renæssancearkitektur, er naturen omkring byen også værd at studere nærmere. Kig med i denne lille film om vandriget omkring Kristianstad!

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 3.7 af 5  
Baseret på 18 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.1 af 5
Service
3.4 af 5
Værelse/lejlighed
3.2 af 5
Faciliteter
3.1 af 5
Morgenmad
4.4 af 5
Aftensmad
4.1 af 5
Beliggenhed
4.3 af 5

Sundsgården Hotell & Konferens

Pris pr. person i dobbeltværelse
Fra DKK 1.049,-

Miniferie i Skåne inkl.

  • 2 overnatninger
  • 2 x morgenbuffet
  • 1 x 2-retters middag på ankomstdagen
  • 1 x 10 % rabat på a la carte-menuen på dag to
  • Greenfeerabat hos Rya Golfklubb
  • 2 x kaffe i lobbyen
;