CHARMERENDE KARLSHAMN

To af Happydays’ gode stamkunder har besøgt Karlshamn i starten af 2024, og de har sendt denne fine beretning til os fra deres ferie, hvor de boede på Best Western Hotell Karlshamn.

Tekst: Hans Verner
Fotos: Inge-Lise Lollike

CHARMERENDE KARLSHAMN

Undskyld mig, men hvor findes den nærmeste skærgård? Ja, hvis man bor i Østdanmark, er der ingen tvivl. Den nærmeste skærgård findes på Sveriges østkyst og begynder ved Karlshamn. Mens nogen lader sig fascinere af stejle og høje bjergtoppe, eller kilometerlange sandstrande, eller junglelignende skove, så er vi til skærgård med øer, havet, færger, barsk natur og mennesker, der er fulde af gå-på-mod og iderigdom. Altså måtte vi en tur til Karlshamn, som er porten til skærgården. Vi tog turen, hvor det skulle vise sig, at Kong Frost også havde besluttet at besøge Karlshamn og samtlige nordiske lande. Til gengæld for 5-6 graders frost om dagen og ned til 15 om natten fulgtes Kong Frost af det flotteste solskinsvejr i næsten vindstille vejr.

Karlshamn er en ny by

En del af Karlshamns charme består i dens velbevarede ”gamle” bydel, der er som et skakbræt med gader, der går vinkelret på hinanden, fordi byen blev grundlagt af Carl X Gustav i 1667 ud fra en plan, og ikke som de fleste andre byer er blevet til ved vokseværk. Midt i det hele ligger byens torv med rådhuset på den ene side og på den anden en stor og flot korsarmet kirke, der er opkaldt efter byens grundlægger. Havnen er byens nerve. Det var den endnu mere i Sveriges storhedstid med de mange handels- og passagerskibe, for indtil for 100 år siden var søvejen den hurtigste vej. Karlshamn har passet godt på sin fortid. Mange gamle huse er velholdte. Flere interessante museer fortæller om rige købmandslægter og ikke mindst om skibsfarten. I dag er byen en magnet for især svenske turister med både til flere skærgårdsøer og en havnefront, der byder på boder med alt, hvad turisthjertet begærer. ”Der er så hyggeligt!”, vil enhver dansker, der kommer forbi, sige.

Man har en plan …

Når vi rejser på kortere og længere ophold, har vi naturligvis en plan om, hvad vi gerne vil opleve, men ofte bliver det noget helt andet og alligevel en rigtig god oplevelse. Vejen fra Hedehusene til Karlshamn, er som man siger ”lige ud af landevejen” eller rettere ”lige ud af motorvejen A22”. Vi tænkte, at det kunne være interessant at besøge Ivø, som ligger i en sø af samme navn. Øen har godt hundrede indbyggere og en gratis færge fra ”fastlandet”. Øens mest interessante seværdighed er resterne af en borg, hvor Lunds ærkebiskop Anders Sunesen i 1200-tallet tilbragte sine sidste år i frivillig isolation, da han var blevet spedalsk. Men det besøg måtte udsættes, selv om der kun er 20 km op til færgen fra A22, for frost og sne gjorde vejene farlige. Et færdselsuheld spærrede A22, og vi blev sendt ud på en længere tur med is og sne på vejen. Ivö må vente til næste gang. Til gengæld fik vi de flotteste vinterpanoramaer med sne og sol på skove, lunde, marker, klipper, huse og gårde – alt sammen helt gratis. Scenerierne fortsatte på de næste dages vandreture langs havnen og langs fjordens nordside.

I Sverige smider man ikke julen ud til Nytår. 6. januar fejrer man Hellig3Konger eller som svenskerne siger: ”trettondedagen”. Vi kunne glæde os over, at heller ikke i Karlshamn år 2024 var juleudsmykningen taget ned, eller trappelysene og Betlehemsstjernerne fjernet fra stuevinduerne. Det var stadig juletid. Selv om byen havde juleferie med lukkede forretninger og museer, kunne vi vandre gennem gaderne og nyde de gamle huse med de flotte døre for enden af trapper med jerngelænder og mulighed for et let måltid mad og en kop kaffe, når tørsten eller sulten meldte sig.

Kro eller kirke?

Hvis man vil møde ”de lokale”, har man 2 muligheder: Kro eller kirke! Vi valgte kirken først, og blev ikke skuffet! For det første fik vi del i en festlig gudstjeneste i den store flotte Carl X Gustavskirke, og ved kirkekaffen følte vi os særdeles velkomne. Vi fik gode tips til besøget, historien om ture til Danmark, og så var der ”pepparkakar” til kaffen! Styrket og opmuntret gik vi fra kirken og valgte på anbefaling fra medkirkegængere at følge stien langs fjorden. Det kom vi ikke til at fortryde.

Som noget af det første møder vi en statue på en udkigsklippe. Mens der var ca. 150.000 danskere, der udvandrede til USA, var der 1 mill svenskere. Fattigdommen på landet var stor. Wilhelm Moberg har skrevet bogen ”Udvandrerne”, der blev filmet og sendt på TV. Moberg lader bogens hovedpersoner forlade Sverige fra Karlshamn. Det har givet inspiration til en statue af samme navn som bogen: Et ungt par på vej mod ”det forjættede land” – han skuer mod horisonten, mens hun med smerte skæver bagud til alt det, de må forlade.

Før de klare frostdage havde der været snestorm, så buske og træer langs vandet var pyntet med glinsende islag på stammer og grene. Det var så flot, det ikke kan beskrives med ord, og heller ikke rigtig kommer til sin ret på billeder. Vi kunne have fulgt en sti mod nord langs Blekinges kyst, men vi valgte at lade lodsstationen, som ligger på et lille næs være vores vendepunkt. Vi kunne skimte flere småøer, som i turistsæsonen har fast bådfart. De fik ikke besøg denne flotte januar søndag, men næste gang slipper de ikke!

Karlshamn indbyder absolut til en næste gang – og så kan 3 overnatninger ikke være nok.