Nybro stora hotellet
Nybro stora hotellet
Nybro stora hotellet
Nybro stora hotellet
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Traditionsrigt hotel med aner fra 1935
  • Restaurant med udeservering
  • Midt i hjertet af Glasriket
cd top arrow

Art deco-hotel i Smålands Glasriket

4 dages kør selv-ferie på 4-stjernet hotel i centrum af Nybro, Småland

Glaspusteren tager den glødende, flydende glasmasse ud af den brandvarme ovn og begynder at arbejde: Lige foran jer formes et mesterværk i den varme hytte. Nu har I chancen for at opleve det verdensberømte Glasriket, som ligger i de smålandske skove mellem Växjö og Kalmar. Jeres feriebase, Stora Hotellet i Nybro, blev indviet med pomp og pragt i 1935, og samme år startede Nybro Glasbruk sin virksomhed. Begge eksisterer stadig, og hotellet har de senere år gennemgået en totalrenovering, hvor man har kombineret moderne indretning med unikke art deco originaldetaljer og på den måde lykkes med at skabe en herlig atmosfære; Et perfekt udgangspunkt, når I skal ud at opleve Glasrikets skatkammer af kendte glasværker som Kosta, Målerås, Pukeberg og Bergdalahytten – men også flere nyere små kunstglashytter, hvor I selv kan få lov at gøre glaspusternes ædle kunst efter og shoppe unik glas til fundpriser.

Året rundt byder Smålands smukke landskab på store naturoplevelser, og nær jeres feriebase ligger Svartbäcksmåla (3 km), som er et populært friluftsparadis for alle, der vil træne eller nyde en rask spadseretur langs de markerede stier, som om vinteren bruges til langrendsspor. Her er også en familievenlig slalombakke med tre pister, en stor, herlige kælkebakke og mulighed for at leje slalomudstyr. Elsker I at cykle MTB, kan I medbringe jeres egne – eller leje på stedet i Nybro, for i Svartbäcksmåla er der 6 mountainbikestier på i alt 27 km, teknikbane, flowtrail og pumptrack. Vil I hilse på elge i et naturligt miljø? Det kan I gøre i Glasrikets Älgpark (9 km), og I kan også tage en afstikker til Little Rock Lake (76 km), som byder på Sveriges første og Europas længste ziplinebane. Golfentusiaster bliver heller ikke skuffede, for i Nybro Golfklubb venter 18 huller på den fine skovbane (9 km).

I bor også i et historisk smålandsk område med mange udflugtsmuligheder. Besøg for eksempel Rundqvistagården i Duvemåla (28 km) – stedet, som gav Wilhelm Moberg inspiration til udvandrerromanens Kristina – den smukke kystby Kalmar (31 km) med det storslåede Kalmar Slott og amtsmuseet, hvor I kan se det unikke kongeskib Kronan, som sank uden for Ölands kyst i 1676 og først blev fundet i 1980, med over 30.000 reddede og restaurerede genstande, blandt andet to guldmønter og omkring 40 bronzekanoner. Hvis I har lyst, kan I også tage en afstikker til Ölands store ferieparadis. I hjertet af Smålands Glasrike, Nybro, har I alle ingredienser til en uforglemmelig weekend eller miniferie.

Læs mere 
Ankomst
Nybro Stora Hotellet

Faciliteter

  • Aircondition
  • Elevator
  • Hund tilladt
  • Ladestander til elbil
  • Røgfrit
  • Trådløst internet

Adresse

Mellangatan 11
S-38230 Nybro
Sverige

Hotelbeskrivelse

Nybro Stora Hotellet fra 1935 ligger i centrum af Nybro og har siden 2019 været familieejet af to dedikerede hotelfamilier, som, efter en totalrenovering, nu kan byde alle gæster velkommen på et moderne hotel med høj komfort bestående af: 31 hotelværelser, 4 konferencelokaler, 2 restauranter – Matsalen og Bistron – samt Stadhussalen, også kaldet Theandersalen, som rummer et spektakulært freskomaleri, der skildrer Nybros historie fra håndværkerlandsby til industriby.

Ejendommen blev bygget med inspiration fra 30’ernes klassiske art deco-stil og indebar dengang et hotel, rådhus og en bank – og har altid haft en central rolle i Nybroboernes liv med baller, danseaftener og store fester. Ved renoveringen har man fremhævet og bevaret bygningens oprindelige detaljer, men også taget sig friheden til at forstærke med nutidens indretningsstil, hvilket har resulteret i en hyggelig stemning.

På det røgfrie hotel er der reception (Åben kl. 7.00-21.00), lobby med bl.a. kaffe- og tefaciliteter, elevator, bar og gratis trådløst internet (Wi-Fi). Fra restauranten er der udgang til en terrasse med servering i sommersæson, og når vejret tillader det. I receptionen hjælper de gerne med tips til udflugtsmål og vejanvisning til nærmeste cykeludlejning i Nybro, hvis I har lyst til at udforske området på to hjul.

Der er gratis parkering ved hotellet samt ladestation til elbiler (mod gebyr).

Indkvartering

Alle Cosy-dobbeltværelser er 13-15 m store og indrettet in en klassisk art deco-stil i gennemgående smålandsk design og håndværk. Værelserne har eget badeværelse med føntørrer, dugfrie spejle og gulvvarme, skrivebord og stol, sofa, aircondition, gratis trådløst internet (Wi-Fi) og TV med Chromecast (uden gebyr). Bemærk venligst, at dobbeltsengen består af 2 enkeltsenge (90 x 200 cm), og at alle værelser har udsigt mod byen.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 6.30-9.00.
Aftensmad serveres kl. 17.00-21.00.

I weekender og på helligdage serveres morgenmaden kl. 7.30-10.00. Jeres inkluderede middag serveres på ankomstdagen. Bemærk venligst, at hotellets restaurant er lukket på søndage efter morgenmaden.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr SEK 250,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Rart at vide

Hotellet har flere forskellige værelsestyper, og der er mulighed for at opgradere til et Dobbeltværelse Deluxe eller Dobbeltværelse Deluxe Balcony. Forhør jer om dette i forbindelse med booking. Opgraderingsomkostningerne betales direkte til hotellet.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Nybro – hjertet i Smålands berømte Glasrike

  • Hver fredag fra kl. 14.00-16.00 er Stadhussalen, også kaldet Theandersalen, på Nybro Stora Hotellet åben for besøgende. Her kan I beundre det spektakulære freskomaleri af Gunnar Theander, som blev født i Nybro i 1894 og senere, efter et langt liv udenlands i Italien, Nordafrika og Paris, bosatte sig i København, hvor han blev ansat som designer på den kongelige porcelænsfabrik, i dag kendt som Royal Copenhagen. Udover freskomaleriet kan I beundre Orrefors-lysekronerne af Simon Gate, et smukt egeparketgulv og mahognidøre: 0 m.
  • I bor centralt i Nybro centrum og kan spadsere mellem personlige og unikke butikker i den lille, hyggelige by. Tre dage om ugen (tirsdag, torsdag og lørdag) lever byen desuden lidt ekstra af den traditionelle torvehandel. Her finder I lokalt produceret frugt og grønt, blomster, brød, tøj med mere. Visse dage suppleres torvehandlen også med loppemarked, hvor I kan gøre et godt kup. Rundt omkring i Nybro kommune kan I gøre flere gode fund på loppemarkeder, hos antikvitetshandlere og i glas- og designoutlets. Afstand til Nybros bus- og togstation: 300 m.
  • Vil I bade indendørs? Besøg Nybro Simhall (1 km). Udendørs? Tag et dyp i nærmeste badesø, Linneasjöen: 1,5 km.
  • Glasrikets stærke tradition om at skabe mundblæst glas strækker sig flere hundrede år tilbage i tiden og har sine rødder i 1700-tallets jernhåndtering. Før i tiden lå her hundredvis af glasværker, hvoraf mange blev verdensberømte. I dag er der kun omkring ti tilbage, og I skal bo i hjertet af dem alle. Nybro Glasbruk fra 1935 er det eneste glasværk, som ligger i et bymiljø, og her fremstilles glas til både hverdag og fest. Man har også leveret sportspriser herfra til to Olympiske Lege, Lake Placid i 1980 og Sarajevo i 1984. I dag er malet glas virksomhedens hjerte, og i butikken handler I Nybroglas til fabrikspriser: 1,5 km.
  • Besøg også Pukeberg, som er et af Sveriges ældste og mest velbevarede glasværker. Siden 1871 har man fremstillet glas i forskellige former på Pukeberg, alt fra brugsglas, lampeglas og benzinpumpeglas til smukt kunstglas. Her kan I opleve, hvordan et glasværksområde så ud ved århundredeskiftets begyndelse, og i dag drives her en designhøjskole, kunstudstillinger, salg og events. Pukeberg er også kendt for traditionen hyttsild (på dansk hyttesild), hvor der serveres smålandsk mad i glashytten, og til maden er der musik og glaspustning. I stueetagen ligger Café Hos Oss, som serverer frokost, kaffe og kage: 2 km.
  • Vil I nyde den smålandske smukke natur, kan I begive jer ud på en vandreudflugt og slappe af – eller træne, så sveden løber. I Svarbäcksmåla findes der alt fra dybe nåleskove og løvskove til tørre, sandagtige områder og bløde alker. Dette suppleres med blandt andet motionsstier, udendørs fitness, mountainbikestier og en spændende naturlegeplads. Til jer, som ønsker at stå på ski, er der både slalombakke og langrendsspor, når vintervejret tillader det. Der findes også en stor kælkebakke, hvor børnene grinende suser ned ad bakken i fuld fart. Friluftsområdet Svarbäcksmåla har noget for alle, små som store: 3 km.
  • Mød elge i et naturligt miljø på en elgsafari i Glasrikets Älgpark: 9 km.
All in på glas i Glasrikets univers

  • I sommersæsonen har alle glasværker åbent dagligt (afvigelser kan forekomme), men i lavsæsonen skal I undersøge aktuelle åbningstider før besøget på www.glasriket.se.
  • Micke Johansson skaber kunstglas, som anerkendes over hele verden, og benytter teknikker, som ingen andre behersker. Hjemme på gården i Örsjö har han sin egen hytte og arbejder i fuld frihed. Micke blev mester allerede, da han var 24 år, hvor han arbejdede som glaspuster i kunstglasværksbyen på Orrefors Glasbruk. Lysten til at skabe sine egne værker voksede, og i 2011 tog han skridtet og åbnede sin egen hytte. Det eksklusive og fantasifulde, farverige kunstglas kan ses i et nybygget showroom i tilknytning til hytten. Butikken ligger i en ombygget lade ved siden af ​​hytten: 10 km.
  • Besøg også Orranäs Glasbruk. I Hammarsmedjan kan I tage del i slagene med stangjernshammeren. Det historiske miljø i Orranäs omfatter den historiske Disponentsvilla, charmerende Trädgårdsvilla og Bruksdammen. Her finder man også Sveriges første phytopark – med phytoplanter, der renser jord, luft og vand - et unikt samarbejde med Linnéuniversitetet: 17 km.
  • Midt i Glasriket finder I The Glass Factory – et oplevelsesbaseret interaktivt glasmuseum. Museet er et videnscenter og kreativt mødested for kunstnere, designere og besøgende. Det er også Sveriges eneste rene glasmuseum med den mest omfattende kunstglassamling, bestående af ca. 50.000 genstande fra forskellige glasværker og værker skabt af omkring 50 kunstnere, som har arbejdet i glas, fra 1700-tallet frem til i dag. I hytten arrangeres events som glasshows, happenings og demos, hvor nationale og internationale kunstnere og designere indbydes til at eksperimentere med glasset og finde nye udtryk. Som besøgende har I mulighed for at prøve samt undersøge, hvordan det er at arbejde med glas og udvikle jeres kreative evner: 18 km.
  • Carlos R. Pebaqué fra Uruguay har været på en lang rejse, for nu er de smålandske skove hans hjem. I galleriet i Gullaskruv findes Carlos’ kunstglas, hvis primære kendtegn er glæde og inspiration. Udover at arbejde med teknikker som graal har Carlos skabt sin egen teknik for at male billeder ind i glas, nemlig ”CARA-teknikken”. Her anvender han glasstave i glasset under selve glastpustningsprocessen. I sommersæsonen er galleriet åbent dagligt, og i vintersæsonen er det åbent efter aftale. Læs mere på carlosartglass.se: 22 km.
  • Erikshyttan blev grundlagt i 1991 af Lars Sø, Maja Cunningham og Simon Holm i Eriksmåla. I de første år fremstillede man kun brugsglas, men i senere tid er størrelse, farve og teknikker blevet udvidet. Galleriet byder på et bredt og spændende udvalg, og i hytten afprøves og skabes nye former og teknikker: 30 km.
  • Målerås står for et usvensk design og dristige møder mellem glas og jern, og dyrereliefferne fra Målerås er kendte over hele verden. Her kan I se de sirlige håndværkere arbejde med glastpustning, støbning, maling og gravering, og I kan også prøve at puste eller forme jeres eget glas. I udstillingshallen findes kunstglas af højeste klasse, og I shoppen finder I finde krystalgenstande til fabrikspriser. Her afholdes hyttsill, og fra frokostrestauranten og caféen kigger I ind i hytten. I glasværkets bygning finder man også Hantverkshuset, hvor lokale håndværkere sælger sine værker: 31 km.
  • Kunstglas fra mestrene Ritzman og Carlsson, samt fra den nye generation, som nu puster i hytten under navnet Magma Art Glass. I idylliske Transjö har de skabt kunstglas med stort kunstnerisk indhold, og man behersker de fleste glasteknikker på en professionel måde og lader fantasien bestemme. Især Ritzman har rejst meget rundt i verden og undervist på glasskoler i f.eks. Japan, USA og Swaziland. Den lille hytte ligger i grønne omgivelser lige ud til Lyckebyåen, indrammet af enge og røde huse. Butikken på gården er som en udstillingshal i sig selv og er fyldt med glas af Ritzman og Carlsson samt Skulberg og Clausen: 38 km.
  • Det stilrene, afskallede brugsglas fra Skruf er blevet designelskernes store favorit. Glas fra det lille familieejede glasværk ses konstant i indretningsmagasiner og på Instagram, og her sidder det svenske håndværk i højsædet. I Skruf laves alt glas i hånden til mindste detalje, og i hytten kan I se de sirlige glaspustere i aktion. I butikken handler I Skrufts fantastiske glas til fabrikspriser, og her finder I også gaveartikler: 39 km.
  • Glaskunstnere som Ulrika Hydman-Vallien, Bertil Vallien og Kjell Engman har gjort Kosta til noget, som mange har en relation til. Glasværket er Sveriges ældste virksomme glasværk, og her har ovnene været i brug siden 1742. Siden da har glaspusterne mestret den flydende glasmasse og forfinet håndværket fra generation til generation. Som besøgende kan I overvære det manuelle arbejde, der laves i hytten. Risikoen er dog, at I bliver hængende længe, for det er et fascinerende syn. I kan også tage chancen og prøve selv. Tværs over glashytten ligger udstillingshallen Kosta Art Gallery, tegnet af en anden af Glasrikets store – arkitekten Bruno Mathsson. Her ser I samtidskunstglas af Kosta Bodas kunstnere. I området finder I også Kosta Outlet, som på 20.000 kvadratmeter byder på mærkevaretøj, sko, bøger, sportsartikler, hjemmeindretning m.m. Her ligger også Kosta Boda Art Hotel med sit populære spa og førsteklasses restauranter: 40 km.
  • Hauges Hantverksglas er en lille glashytte, som tror på, at små produktioner er vigtige for fremtidens cirkulære samfund. Her kan I se tilblivelsen og udstillingen samt et lille galleri med udstilling af forskellige kunstnere. Besøgsmålet er åbent efter aftale, læs mere på www.glasweb.se: 53 km.
  • I Bergdalahytten har man pustet glas siden 1889. Området prydes af et hyggeligt arbejdsmiljø med røde huse. Her laves både den svenske klassiker Blå Kant og nyt spændende kunstglas. Bergdalahytten er desuden den eneste træhytte, som er i drift i Glasriket. Som besøgende er I velkomne til at opleve det autentiske miljø og følge med i processen. I hytten findes en sommeråben café, og lige ved siden af ligger butikken. Her kan I handle nyt kunst- og brugsglas til fabrikspriser: 55 km.
  • Glaskunsteren Morgan Persson driver sammen med sin kone Elin en hytte hjemme på gården i Ösjöbol. Her laves både brugsglas og kunstglas i høj kvalitet. Begge dele kan ses og købes i butikken i den gamle landhandel, og med lidt held kan I se Morgan arbejde med glasset. Læs mere på www.perssonochpersson.se: 74 km.
Fra golfspil og zipline til Kalmar Slott og Ölands paradis

  • Længes I efter græs under golfskoene? I golfsæsonen kan I spille en runde på Nybro Golfklubbs 18-hulsbane, en af det sydøstlige Sveriges smukkeste skovbaner med park-karakter. Banen er med sin varierende belægning en stimulerende oplevelse for såvel elitespillere som fritidsgolfspillere. Ved siden af den førsteklasses driving range findes også en golfbutik, klubhus, to udendørs padelbaner og en restaurant: 9 km.
  • Rundqvistagården i Duvemåla, som i allerhøjeste grad knytter sig til Wilhelm Mobergs udvandringsroman om den viljestærke bonde Karl Oskar og hustruen Kristinas udvandring til Nordamerika i midten af 1800-tallet. I Mobergs bøger er Duevemåla stedet, hvor Kristina voksede op, og som hun resten af sit liv i Nordamerika drømte sig tilbage til: 28 km.
  • Kalmars legendariske landemærke og Sveriges bedst bevarede renæssanceslot, Kalmar Slott, ligger ikke langt fra hotellet, og 1100-talsslottet har spillet en afgørende rolle i Sveriges historie. I 1397 var slottet centrum for en af de mest signifikante, politiske begivenheder i Nordens historie – nemlig dannelsen af Kalmarunionen. I 1500-tallet havde slottet sin storhedstid og fik sit nuværende udseende, hvor forsvarsanlæggene og slottet blev forbundet med hinanden, mens salene blev indrettet med den pragt, de kan bryste sig af i dag. Slottet er historisk placeret der, hvor Kalmars middelalderhavn i Slottsfjärden lå. Åbent året rundt, dagligt i højsæsonen og torsdag-søndag i lavsæsonen: 31 km.
  • Kalmar Amtsmuseum (Kalmar läns museum) er indrettet i Kalmar engmølles gamle lokaler med udstillinger om den svenske billedkunstner Jenny Nyström, der blev født i Kalmar, og kongeskibet Kronan. Stormagttidens vigtigste skib, Kronan, sank ud for Öland i et søslag mod den dansk-hollandske flåde i 1676, og langt senere, i 1980, blev det bjærget: 32 m.
  • Lige ved Kalmarsund ligger Kalmar Golfklubb med sine to 18-huls golfbaner, Gamla Bane og Nya Bane. Den gamle bane er lidt længere og for mange af lidt mere udfordrende karakter, hvor første hul er en unik oplevelse, når man slår over Kalmarsund. Den nye bane er noget kortere og byder på et fint miljø mellem park og skov: 35 km.
  • Til moderne tiders store seværdigheder hører den 6.072 meter lange Ölandsbron. Broen blev indviet i 1972 og var dengang Europas længste bro. Det er altid en skøn oplevelse at tage broen til Öland, og på øen kan I opleve Solliden Slott (66 km), verdensarvslistede Stora Alvaret (53 km), Borgholm Slottsruin (66 km) og øens fyrtårne, f.eks. Långe Jan længst ned mod sydspidsen (91 km). Afstand til Färjestaden: 42 km.
  • Gør børnene glade i sommersæsonen ved at besøge Little Rock Lake, som byder på Sveriges første og Europas længste ziplinebane i et eventyranlæg, der lokker besøgende fra hele verden (76 km) eller Astrid Lindgrens Värld i Vimmerby: 134 km.

Blogindlæg relateret til Nybro Stora Hotellet

Oplev Sveriges forlystelsesparker i sommerferien
250528082335_presse 0000 wov trafikskolan 25 04 25 mg 1796
Kursen går mod Göteborg
250507034408_good morning goteborg 01
CHARMERENDE KARLSHAMN
240126092624_hv5
Mange gode vandretips!
231024013007_harzen
Kort

Radius omkring hotel:


Nybro Stora Hotellet
Mellangatan 11
S-38230 Nybro
Sverige

E 015° 54.636'
N 56° 44.698'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Oplev Smålands Glasriket

Oplev Smålands Glasriket

Glasriket er ikke kun et magisk univers af glasværker og glashytter, hvor man har skabt magi siden 1742. Det er også en smuk smålandsk natur med blanke skovsøer og dybe skove med blåbær- og tyttebærbuske samt aktiviteter som Nordeuropas længste zipline og Älgparken, hvor du kan komme tæt på ”Skovens konge”, elgen. Se filmen, og få en forsmag på Smålands berømte Glasrike, og hvad det har at byde på.

Copyright: Destination Glasriket AB

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 4.2 af 5  
Baseret på 10 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.5 af 5
Service
4.7 af 5
Værelse/lejlighed
4 af 5
Faciliteter
4 af 5
Morgenmad
3.8 af 5
Aftensmad
4.7 af 5
Beliggenhed
3.8 af 5

Nybro Stora Hotellet

Pris pr. person i Cosy-dobbeltværelse
DKK 1.649,-

Miniferie i Glasriket inkl.

  • 3 overnatninger
  • 3 x morgenbuffet
  • 1 x varm ret (valg mellem fisk, kød og vegetarisk) inkl. 1 kaffe efter maden
  • 1 fl. kildevand på værelset ved ankomst
  • Rundtur i kunstnerens Gunnar Theanders fodspor inkl. kort (værdi SEK 50,-)
;