Midt i Østrig ligger den populære ferieregion Tyrol, som i sommersæsonen tilbyder fantastiske vandrestier i det smukke landskab – og så er vi skandinaver helt vilde med den store gæstfrihed og de stærke traditioner med farvestrålende folkedragter, god mad og livsbekræftende musik.
De lyse sommerdage flyver afsted på solvarme sætere mellem køernes bjældeklang og de små sæterhytter, hvor der serveres lokalproduceret ost og skummende øl fra de lokale mikrobryggerier. Tag også bjergbanerne op til de majestætiske tinder, for eksempel i den smukke fæstningsby Nauders. Foruden de forrygende udsigter byder sommeren på masser af eventyr mellem tinderne – såsom klatring, canyoning og kørsel på monster scooters.
Der er også rigelige sommeraktiviteter at nyde i en by som Zell am Ziller, der sammen med områdets øvrige alpebyer danner ferieregionen Zillertal Arena med legepladser, sommerkælkebaner og MTB-stier. Ellers kan vi i flæng nævne seværdigheder som Europas højeste vandfald, Krimmler Wasserfälle i nationalparken Hohe Tauern, Østrigs smukke hovedstad, Innsbruck, og de uforglemmelige udsigter langs panoramavejen Grossglockner Hochalpenstrasse.
På denne side ser I alle ferier med ankomst til Tyrol i sommersæsonen, men vil I hellere rejse på andre tidspunkter af året, finder I en oversigt over alle rejser til Tyrol lige her.