Ostseeallee 38
D-18225
Ostseebad Kühlungsborn
Tyskland
Kühlungsborns berømte 3,2 km lange strandpromenade strækker sig mellem byens oprindelige centrum (300 m) til lystbådehavnen, hvor man også finder den 240 meter lange mole (1,6 km). På hele strækningen står flere gamle, charmerende jugendvillaer side om side, som et minde om kurbadebyens storhedstid omkring år 1900 – jeres hotel er bygget i 1997 i samme nostalgiske badehotel-stil og har nok byens bedste placering kun få skridt fra badestranden og havets brusen. Bag hotellet breder det store, grønne skovområde, Stadtwald Kühlungsborn sig med flere vandrestier.
Hotellet består af tre bygninger beliggende få skridt fra hinanden, hvor hovedbygningen med reception og morgenmadsrestaurant ligger i første række ud til strandpromenaden Ostseeallee, mens de to værelsesbygninger fra hhv. 2001 og 2005 ligger i anden række. Der er indkvartering i alle tre bygninger, og værelserne tildeles af hotellet ved ankomst.
Receptionen er bemandet kl. 8.00-20.00. Der er frisk vandforsyning i receptionen, som I er velkomne til at benytte jer af, og I kan få udleveret en flaske til genopfyldning (1 fl. gratis pr. værelse, værdi EUR 6). Hotellet har en hyggelig morgenmadsrestaurant i vinterhaven ud til strandpromenaden samt bar, solterrasse med udeservering, elevator og gratis Wi-Fi.
I har fri entre til wellnessafdelingen med indendørs swimmingpool, saunaer og dampbad, og her kan bestilles diverse skønheds- og wellnessbehandlinger (mod gebyr).
Hotellet har gratis udendørs parkering (værdi ca. EUR 10,- pr. døgn) samt egen p-garage (mod gebyr EUR 10,- pr. døgn).
Alle lejligheder er min. 35 m² og indrettet med badeværelse, føntørrer samt soveværelse, stue med siddemøbler, TV, gratis Wi-Fi, fuldt udstyret tekøkken med køleskab, mikroovn, kogeplader, kaffemaskine, elkedel og balkon eller terrasse. Alle lejligheder vender mod landsiden.
Check-in fra kl. 16.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.
Morgenmaden serveres for jer direkte ved jeres bord og inkluderer foruden et udvalg af brød, ost, pålæg, æg, yoghurt, frisk frugt, kaffe, te og juice også et glas mousserende vin (tysk sekt), hvis I har lyst til det.
I kan vælge mellem 3 serveringstidspunkter hver morgen, som aftales med receptionen ved ankomst: Kl. 7.00-8.15, kl. 8.30-9.45 eller kl. 10.00-11.15.
Den inkluderede 2-retters middag serveres på en nærliggende restaurant (100-300 m) på en dag og et tidspunkt, I aftaler med receptionen ved ankomst.
Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 50,- pr. ophold afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr.
Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.
Radius omkring hotel:
Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.
Mærk hvordan skuldrene sænker sig, så snart du kører over broen til Tysklands største ø, Rügen. Her er der al tid i verden til at gå på opdagelse blandt vidtstrakte sandstrande, blanke søer, stejle klipper, lysegrønne bøgeskove og de henrivende historiske badebyer.
Oplev Wismar Bugt ved den tyske Østersøkyst i Mecklenburg-Vorpommern – med blandt andet badebyen Boltenhagen, øen Poel og ikke mindst den verdensarvslistede hansestad Wismar, der imponerer med sin unikke Altstadt og gotiske pragtbygninger fra hanseperioden.
Schloss Schwerin, også kendt som Torneroseslottet, er ikke uden grund en af Nordtysklands største turistattraktioner. Træd ind på slottet med den smukke barokhave, og bliv betaget af dets storslåethed, romantik og dekadence.
I Stralsund, som ligger i Mecklenburg-Vorpommern, går det maritime miljø og den friske havluft hånd i hånd med 800 års historie. Mærk den unikke stemning, når de brostensbelagte gader fører dig gennem byens middelalderidyl med charmerende bindingsværkshuse og imponerende arkitektur fra hansetiden.