Tierpark Neumünster – 50 % rabat på entre (køb 2, betal for 1)
Opholdet inkluderer en rabatkupon med entrerabat i Tierpark Neumünster i Schleswig-Holstein, Nordtyskland. Tierpark Neumünster er en 24 hektar stor dyrepark, hvor I kan besøge 700 dyr af omkring 90 forskellige arter. Her er også en stor eventyrlegeplads. Når I viser rabatkuponen fra Happydays (gyldig t.o.m. 31.12.2026), får I 50 % rabat ved køb af 2 voksenbilletter. Køber I 2 børnebilletter, får I også 50 % rabat på dem (børn op til 3 år gratis). Tierpark Neumünster ligger i byen Neumünster i Schleswig-Holstein (afstand fra hotellet: 64 km). Husk at medbringe voucheren, som kan downloades efter rejsebestillingen.
Rabat hos Designer Outlet Neumünster
Opholdet inkluderer en voucher til Designer Outlet Neumünster (65 km), som giver 10 % ekstra rabat i flere butikker, hvor I i forvejen kan få op til 70 % i rabat (gyldig t.o.m. 31.12.2026). I finder Designer Outlet Neumünster på adressen Oderstrasse 10 i Neumünster. Centret har åbent mandag til lørdag kl. 10.00-20.00 (søndag lukket). Rabatkuponen udleveres ved outlettets Guest Services, når I fremviser en Happydays-faktura.
Eichenallee 1
D-24321
Hohwacht
Tyskland
Golfanlægget Hohwacht er et moderne og velanlagt golfresort beliggende i naturskønne omgivelser tæt ved både den store sø og Hohwachter bugt ved Østersøen. Anlægget strækker sig over hele 120 hektar og byder på faciliteter i høj kvalitet.
Her er der reception (åben kl. 8.00-16.00) og spisestedet Loch 19 (åben tirsdag til søndag kl. 12.00-20.00). Som gæster overnatter I i anlæggets såkaldte ”golf cubes”, opført i 2024 og skønt beliggende ved Tee 1 – en komfortabel og praktisk overnatningsform direkte på golfbanen. Disse små enheder giver golfspillere og besøgende mulighed for at bo tæt på banerne og samtidig nyde roen og naturen omkring.
Golfanlægget råder over både en 18-hullers og en 9-hullers bane, som blev designet og anlagt i 1992. De brede fairways gør banerne særligt imødekommende, både for erfarne golfere og for spillere på begynderniveau. Derudover findes det unikke Golfodrom, en fem hektar stor træningsfacilitet med hele 150 udslagspladser. Her kan man træne slag mod målgreens i forskellige sværhedsgrader, og den cirkulære opbygning giver mulighed for at variere slagretningen alt efter behov.
I nærområdet kan man opleve den charmerende kyststrækning langs Østersøen, nyde naturen omkring indsøen eller tage på udflugter i regionen Schleswig-Holstein, som byder på både kultur og rekreative muligheder.
Der er afgiftsfri parkering ved golfanlægget, og der er ladestationer til elbiler (mod gebyr).
Alle Cubes-lejligheder er ca. 19 m² store og moderne indrettet. De har eget badeværelse med føntørrer, lille køkken med køleskab, kogeplader og ovn samt kaffe/te-faciliteter og service. Her er desuden gratis trådløst internet (Wi-Fi) og en 12 m² stor terrasse.
Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 10.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.
Radius omkring hotel:
Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.
Ud for Schleswig-Holsteins vadehavskyst ligger et lille samfund langt fra alting: Helgoland er en 61 meter høj, rød sandstensklippeø med dramatisk natur og beliggenhed - følg med når Stine og hendes to børn Marius og Ofelia går i land og på opdagelse på øen.
Er I til aktive oplevelser? Området omkring Slien vrimler med dejlige cykelruter og gangstier, der tager jer gennem naturidyllen, små maleriske landsbyer og de hyggeligste kulinariske traditioner langs den blå fjord. Se med her og find inspiration til cykelferien i Schleswig-Holstein.
©ostseefjordschlei.de
Der findes et væld af kulturelle seværdigheder i det nordlige Schleswig-Holstein. Oplev for eksempel Valdemarsmuren og Dannevirke i det gamle danske land eller besøg den hyggelige by Frederiksstad. Find selv inspiration til ferieoplevelser her.
Se videoen om Schleswig-Holstein og få inspiration til din ferie.
Vi har endnu engang været på studietur for at finde de bedste rejsetips til dig - denne gang testede vi flere af vores hoteller i et af vores allermest populære ferieområder: Schleswig-Holstein.
Hele weekenden inkl. fredag var afsat til studieturen i Nordtyskland, og vi drog afsted fra et efterårsklædt Frederikshavn i slutningen af oktober. Vores base på studieturen er et af højdepunkterne for mange turister, når de besøger i delstaten Schleswig-Holstein: Den stemningsfulde hansestad Lübeck - en historisk by, som dufter af sød marcipan og salt søfartshistorie, og hvor hver eneste mursten i den gamle bydel beretter om byens storhedstid som strålende centrum for den lukrative Østersøhandel under Hanseforbundet i middelalderen.
På turen hertil slog vi vejen forbi og kvalitetstestede fire af vores hoteller: Hotel Wittensee i naturparken Hüttener Berge, Hotel Fährhaus Niederkleveez og Leibers Galerie-Hotel i søområdet Holsteinisches Schweiz samt Hotel Vier Jahreszeiten, som også var vores bekvemme base hele weekenden. Vi fokuserede mest på hotellerne og havde ikke den store tid til at udforske de smukke naturomgivelser, men alene landskabspragten gav os alle blod på tanden og lyst til at vende tilbage en anden god gang: Det pittoreske sølandskab tog sig ud fra sin allerbedste side klædt i oktobers løvfaldsfarver, flammende rødt og orange!
Dagen derpå besigtigede vi to af vores hoteller i selve Lübeck; et i den stemningsfulde gamle bydel; Phönix Alter Speicher Lübeck. Det andet lå tæt på den berømte byport Holstentor; Hotel Hanseatischer Hof. Vi kom også på endnu en herlig udflugt i Schleswig-Holsteins efterårspragt, da vi besøgte Ringhotel Seehotel Schwanenhof med en absolut mageløs udsigt over middelalderbyen Mölln samt Der Seehof, hvor hotellets helt unikke placering i Ratzeburg på landtungen mellem to søer - dobbelt søudsigt! - var en særlig fin oplevelse.
Vores arbejde består af rigtigt meget fod- og fotoarbejde! Vi besigtiger hotellerne indefra og ud - nogle fotodokumenterer, andre skriver alle vigtige noter og iagttagelser ned, når vi bliver vist rundt af hotellets værter. Men vi standser også op og bare lytter og mærker efter. Hvordan er stemningen? Hvad er særligt ved dette sted? Alt materiale bliver endevendt og anvendt, når vi kommer hjem, så vi får opdateret vores tekster, info og billedserier - alt sammen for at du kan få den bedste forudsætning for og forventning til en ferie på hotellerne.
Tag et kig på vores lille billedserie her med højdepunkter fra vores studietur - det er sådan vi arbejder!
Rigtig god fornøjelse fra alle os hos Happydays.