Steigenberger conti hansa kiel
Steigenberger conti hansa kiel
Steigenberger conti hansa kiel
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Bo 400 m fra Altstadt
  • A la carte-restaurant og lobbybar
  • Sauna, dampbad & fitness
cd top arrow

Miniferie i Kiel centrum

3 dages kør selv-ferie på 4-stjernet hotel i Kiel, Nordtyskland

Kiel er en populær feriedestination: Den lille storby er fuld af gode oplevelser, og så ligger Schleswig-Holsteins maritime hovedstad kun en times kørsel fra den danske grænse. På denne miniferie eller sommerferie skal I bo på moderne centrumhotel med sauna, dampbad og fitnesslokale blot 400 m fra byens stemningsfulde Altstadt – og med den store park Ratsdienergarten og søen Kleiner Kiel lige i baghaven. Foran det 4-stjernede hotel ligger havnepromenaden langs den altid livlige Kiel Fjord, og på en udflugt kan I blive dus med himlens fugle i den storslåede naturidyl Holsteinische Schweiz med sin imponerende perlerække af søer – heriblandt den smukke Grosser Plöner See i Plön (36 km). Tag også på besøg i hansestaden Lübeck (87 km), der på én gang er pulserende og nostalgisk, eller tilbring en dag i Hamburgs summende gader (100 km).

Med base på Steigenberger Conti Hansa Kiel bor I helt perfekt for en minderig miniferie med lokalområdets attraktioner helt tæt på: Inden for en radius af bare en kilometer har I f.eks. det middelalderlige Kiel Slot (270 m), Zoologisk Museum (280 m), den hyggelige Altstadt, det tidligere klosterbryggeri Kieler Brauerei (450 m), undervandseventyrene på Aquarium Kiel (800 m) og havneområdet Segelcamp 24/7, der byder på både havnebad og sejlkurser. Derudover kan I gå direkte fra hotellet og ud på Düsternbrooker Weg, der løber langs kajkanten og efter halvanden kilometer rammer lystbådehavnen, hvor den bliver til Kiellinie og fortsætter til skoleskibet Gorch Fock på Tirpitz-molen – en frisk og idyllisk tur på i alt 5 km i de maritime rammer, der er så kendetegnende for Kiel.

Der er ingenting, der er langt væk på denne ferie. En hurtig spadseretur fra hotellet finder I det store shoppingcenter Sophienhof (1,5 km) med et væld af specialbutikker, og i det nybyggede vandland Hörnbad (2,5 km) venter lækre stunder i wellnessafdelingen og forfriskende svømmeture i de indendørs og udendørs bassiner. Den helt store blomsteridyl folder sig ud i Kiels botaniske have (4 km), som ligger i bydelen Ravensberg, og på en lidt længere udflugt kan I opleve seværdigheder som Designer Outlet Neumünster (43 km), forlystelsesparadiset Hansa-Park (65 km) eller kanalbyen Friedrichstadt (85 km), der også kaldes for ”Lille Amsterdam”. Rigtig god miniferie i Kiel og Nordtyskland!

Læs mere 
Vigtige informationer
Vigtigt om Det lille ekstra: Disse vouchers tilbydes af Happydays - hotellet har intet ansvar for eller info om aktiviteten!

Tierpark Neumünster – 50 % rabat på entré (køb 2, betal for 1)
Opholdet inkluderer en rabatkupon med entrérabat i Tierpark Neumünster i Schleswig-Holstein, Nordtyskland. Tierpark Neumünster er en 24 hektar stor dyrepark, hvor I kan besøge 700 dyr af omkring 90 forskellige arter. Her er også en stor eventyrlegeplads. Når I viser rabatkuponen fra Happydays (gyldig t.o.m. 31.12.2026), får I 50 % rabat ved køb af 2 voksenbilletter. Køber I 2 børnebilletter, får I også 50 % rabat på dem (børn op til 3 år gratis). Tierpark Neumünster ligger i byen Neumünster i Schleswig-Holstein (afstand fra hotellet: 35 km). Husk at medbringe voucheren, som kan downloades efter rejsebestillingen.

Rabat hos Designer Outlet Neumünster
Opholdet inkluderer en voucher til Designer Outlet Neumünster (43 km), som giver 10 % ekstra rabat i flere butikker, hvor I i forvejen kan få op til 70 % i rabat (gyldig t.o.m. 31.12.2026). I finder Designer Outlet Neumünster på adressen Oderstrasse 10 i Neumünster. Centret har åbent mandag til lørdag kl. 10.00-20.00 (søndag lukket). Rabatkuponen udleveres ved outlettets Guest Services, når I fremviser en Happydays-faktura.

Ankomst
Steigenberger Conti Hansa Kiel

Faciliteter

  • Elevator
  • Hund tilladt
  • Ladestander til elbil
  • P-garage

Adresse

Schloßgarten 7
D-24103 Kiel
Tyskland

Hotelbeskrivelse

Steigenberger Conti Hansa Kiel er et moderne hotel med en fantastisk beliggenhed lige ned til Kiel Fjord og med byens stemningsfulde Altstadt en lille slentretur på bare 3 minutter væk (350 m). Turen går gennem den grønne Ratsdienergarten, der ligger lige bag hotellet og pryder landskabet med frodige trækroner og søen Kleiner Kiel. 

På det nyrenoverede hotel (2021) er der reception (døgnåben), elevator, lobby med loungemøbler, gæste-PC og bar, a la carte-restauranten Jakob med internationale såvel som tyske retter, opholdsstue og sommerterrasse.

I har fri adgang til hotellets maritime spaafdeling med sauna, spabad og fitnesscenter. Sauna og dampbad er åbent man-fre kl. 18.00-22.00 og lør-søn kl. 10.00-22.00. Fitnesscentret er tilgængeligt hele døgnet.

Bemærk venligst, at wellnessafdelingen er tekstilfri (standardpraksis i tysk/østrigsk wellnesstradition). Det betyder, at man skal benytte området uden tøj/badetøj for hygiejnens skyld. Dog er rene håndklæder og badekåber tilladt.

I får 10 % rabat på parkering i perioderne 1.5.-30.9.2026 og 25.11.-12.12.2026. Der er gratis parkering i perioderne 2.1.-30.4.2026, 1.10.-24.11.2026 og 2.1.2027-30.4.2027. Normalpris EUR 24,- pr. døgn. Bemærk venligst, at hotellet har et begrænset antal p-pladser, og at pladserne ikke kan reserveres på forhånd. Hotellet råder over 8 ladestandere til elbiler (mod gebyr).

Indkvartering

Alle værelser er nyrenoverede med nye senge og gulv samt eget designerbadeværelse med bruser, badekåbe og slippers, elkedel til te og kaffe, safe, Smart TV, minikøleskab og fri Wi-Fi.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 6.30-10.30.
Aftensmad serveres kl. 17.00-21.00.
Valget mellem middag og buffet forestås af køkkenchefen.

I weekender og på helligdage serveres morgenbuffeten fra kl. 7.00.

Den inkluderede 3-retters middag serveres på anden aften.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 30,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Internet i udlandet

Bemærk, at internetforbindelse i udlandet sjældent er af den hastighed og stabilitet, du er vant til hjemmefra.
OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
De mange seværdigheder i nærområdet

  • Tag en cykel- eller spadseretur langs havnen. I kan følge Kiellinie, som starter ved lystbådehavnen og ender ved skoleskibet Gorch Focks faste plads på Tirpitz-molen. Start ved Düsternbrooker Weg, som ligger 170 meter fra hotellet og godt halvanden kilometer senere bliver til Kiellinie. Turen til skoleskibet er i alt 5,2 kilometer fra hotellet.
  • På bare 3 minutter når I Kieler Slot. I 1242 opførte Schauenburgerne en borg på stedet, og i 1600-tallet blev borgen under Gottorp-fyrsterne ombygget til et slot – der i øvrigt ligger på Dänische Strasse: 270 m.
  • Besøg Zoologisches Museum Kiel, og se dyrearter fra tre århundreder – både tropiske og lokale: 280 m.
  • Gå gennem den idylliske park Ratsdienergarten lige bag hotellet – så kommer I til Kiel Altstadt med bymuseum, kirken St. Nicolai, bageri, en fin samling butikker og ikke mindst velduftende og indbydende caféer og restauranter mellem de gamle facader og brostensbelagte gader: 400 m.
  • Kiels søfartsmuseum ligger i byens gamle fiskeauktionshal helt nede ved kajen: 450 m.
  • Det lokale bryggeri, Kieler Brauerei, er et tidligere klosterbryggeri med en lang og stolt historie bag sig – og rammerne emmer stadig af nostalgi: 450 m.
  • Aquarium Kiel giver jer en spændende rundvisning i livet under overfladen: 800 m.
  • Ved området Segelcamp 24/7 finder I et havnebad, hvor I kan tage en dukkert med udsigt til de hvide sejl og høje master. Segelcamp tilbyder desuden sejlerkurser: 1 km.
  • Shoppingcentret Sophienhof er garant for skønne souvenirs og masser af fristelser, hvis vejret skulle svigte. Alene gåturen gennem centret er en oplevelse, for her er altså ikke sparet på lækkerheden i designet af det 38.000 kvadratmeter store center med 120 specialbutikker og talrige spisesteder: 1,5 km.  
  • I det nybyggede vandland Hörnbad kan I nyde både indendørs og udendørs bassiner, wellnessområde, 70 meter vandrutsjebane og mere til: 2,5 km.
  • I bydelen Ravensberg finder I en smuk botanisk have: 4 km.  
  • I Holtenau kan I se indslusningen af fartøjer til Kielerkanalen: 8 km.
  • Kieler Golf Club Havighorst (18 huller) ligger smukt indlejret i morænelandskabet: 15 km.
  • Golf- und Landclub Gut Uhlenhorst byder på en stor og varieret golfbane med totalt 27 huller – og her kan I faktisk spille golf året rundt: 13 km.
  • Falkensteiner Strand er den nærmeste sandstrand i Kiel: 13 km.
  • Golf-Club Kitzeberg (18 huller) ligger nær Kiel Fjord med strande og sejlbådshavne. Den grundlagdes i år 1902 og er en af Tysklands ældste golfbaner: 13 km.
  • Se marine-mindesmærket og museumsbåden U 995 ved byen Laboe – besøg også den gamle bydel med stemningsfulde caféer og restauranter: 19 km.
  • Om sommeren kan I dyppe jer i badesøen Westensee: 22 km.
  • I charmerende Eckernförde kan I bl.a. se det middelalderlige rådhustårn Ritterburg og St. Nikolaikirche, blive klogere på Østersøen ved Ostsee Info-Center, bade i vandlandet Meerwasserwellenbad og besøge den historiske chokolade- og karamelproducent Hermann Hinrichs: 29 km.
Snup en lidt længere udflugt

  • Se det storslåede Schloss Plön fra 1630-tallet, beliggende ved Plöner See: 36 km.
  • Krügers Whiskygalerie i Holzbunge ved Wittensee er en kombineret café, butik og museum – drevet af whiskyentusiasten Thomas Krüger, der har samlet på whisky siden 1974: 38 km.
  • Det jødiske museum Dr. Bamberger-Haus har til huse i byen Rendsborgs tidligere synagoge og den tilstødende, gamle talmudskole. Museet fortæller om jødernes historie i Schleswig-Holstein: 40 km.
  • Gør et fund i Designer Outlet Neumünster: 43 km.
  • Vikingemuseet Hedeby (Haithabu) ligger ved Slien på det samme sted som Nordens største og vigtigste handelsby i vikingetiden: 48 km.
  • Til alle badeglade anbefales badelandet Ostseebad Resort Damp med 4.000 m² stort wellness- og poolområde og udsigt til Østersøen: 51 km.
  • Gottorp Slot ligger på en ø i Slien. Her kan I f.eks. udforske Schleswig-Holsteins museum for kunst, kulturhistorie og arkitektur. OBS: Gottorp Slot (selve slottet) er midlertidigt lukket t.o.m. ca. 2029 pga. et omfattende renoveringsarbejde. Det er stadig muligt at besøge Museumsøen omkring slottet samt Globushuset og barokhaven: 51 km.
  • Besøg også Schleswig med bl.a. den smukke domkirke St. Petri: 53 km.
  • Mærk historiens vingesus ved det gamle fæstningsanlæg Dannevirke – Europas største fortidsfund: 57 km.
  • Få smilet frem i forlystelsesparken Hansa-Park med attraktioner for store og små (åben april-oktober): 65 km.
  • Tag på udflugt til verdensarven i Lübeck, og se f.eks. Holstentor, den historiske bykerne, Marienkirche og marcipanmekkaet Café Niederegger: 87 km.
  • Friedrichstadt kaldes også for ”Lille Amsterdam” på grund af kanalerne og de karakteristiske gavlhuse: 85 km.
  • Hamburg – den evigt unge by med den internationale atmosfære og den berømte havnehygge: 100 km.

Blogindlæg relateret til Steigenberger Conti Hansa Kiel

Nyhed
Sommerferie i Tyskland – frihed, natur og smagfulde oplevelser på kør selv-ferie
260619092238_260617110841 naeste stop med tyskland
Nyhed
Eventyrlige Tyskland 2026 – slotte, små byer og oplevelser på kør-selv-ferie
260617110841_naeste stop med tyskland
Tag på forårsferie i Tyskland – nu med lavere brændstofpriser
260415093616_skaermbillede 2026 02 10 135739
Ugens tilbud: Romantisk miniferie i Nordtyskland
251021093043_der seehof 26
Kort

Radius omkring hotel:


Steigenberger Conti Hansa Kiel
Schloßgarten 7
D-24103 Kiel
Tyskland

E 010° 8.552'
N 54° 19.592'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Julestemning i Kiel

Julestemning i Kiel

Kom i julehumør i Kiel. Tag en tur på skøjter midt i byen, lad dig fortrylle i den farvestrålende julekarrusel, og nyd et glas skummende øl eller duftende kop Glühwein midt i hele herligheden.

Kiel - alt det, som julhjertet begærer

Kiel - alt det, som julhjertet begærer

Det historiske julemarked i Kiel er et julemekka af butikker fyldt til randen med julevarer og bugnende juleboder med søde sager, glühwein og gode, tyske specialiteter.

Et magisk juleeventyr i Kiel

Et magisk juleeventyr i Kiel

Tag hele familien med på en miniferie op til jul, og se julelyset i børnenes øjne, når julemænd, nisser, engle og alt, hvad der hører julen til, fylder Kiels gader og torve.

Helgoland – klippeøerne i Nordsøen

Helgoland – klippeøerne i Nordsøen

Ud for Schleswig-Holsteins vadehavskyst ligger et lille samfund langt fra alting: Helgoland er en 61 meter høj, rød sandstensklippeø med dramatisk natur og beliggenhed - følg med når Stine og hendes to børn Marius og Ofelia går i land og på opdagelse på øen.

Læs mere om familiens tur til Helgoland her

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 4.2 af 5  
Baseret på 229 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.3 af 5
Service
4.2 af 5
Værelse/lejlighed
4.4 af 5
Faciliteter
4.1 af 5
Morgenmad
4.5 af 5
Aftensmad
3.6 af 5
Beliggenhed
4.6 af 5

Steigenberger Conti Hansa Kiel

Pris pr. person i komfortdobbeltværelse
Fra DKK 1.499,-

Miniferie i Kiel inkl.

  • 2 overnatninger
  • 2 x morgenbuffet
  • 1 x 3-retters middag/buffet
  • 10 % rabat på parkering (gratis i perioderne 2.1.-30.4.2026, 1.10.-24.11.2026 og 2.1.2027-30.4.2027)
Det lille ekstra fra Happydays
  • 50 % rabat på entrébilletter til Tierpark Neumünster
  • 10 % rabat hos Designer Outlet Neumünster
;