Tierpark Neumünster – 50 % rabat på entre (køb 2, betal for 1)
Opholdet inkluderer en rabatkupon med entrerabat i Tierpark Neumünster i Schleswig-Holstein, Nordtyskland. Tierpark Neumünster er en 24 hektar stor dyrepark, hvor I kan besøge 700 dyr af omkring 90 forskellige arter. Her er også en stor eventyrlegeplads. Når I viser rabatkuponen fra Happydays (gyldig t.o.m. 31.12.2026), får I 50 % rabat ved køb af 2 voksenbilletter. Køber I 2 børnebilletter, får I også 50 % rabat på dem (børn op til 3 år gratis). Tierpark Neumünster ligger i byen Neumünster i Schleswig-Holstein (afstand fra hotellet: 71 km). Husk at medbringe voucheren, som kan downloades efter rejsebestillingen.
Rabat hos Designer Outlet Neumünster
Opholdet inkluderer en voucher til Designer Outlet Neumünster (66 km), som giver 10 % ekstra rabat i flere butikker, hvor I i forvejen kan få op til 70 % i rabat (gyldig t.o.m. 31.12.2026). I finder Designer Outlet Neumünster på adressen Oderstrasse 10 i Neumünster. Centret har åbent mandag til lørdag kl. 10.00-20.00 (søndag lukket). Rabatkuponen udleveres ved outlettets Guest Services, når I fremviser en Happydays-faktura.
Strandalle 141
D-23669
Timmendorfer Strand
Tyskland
Grand Hotel Seeschlösschen har den smukkeste beliggenhed i første række ved stranden og bademolen af samme navn; Seeschlösschenbrücke. Her bor I med Østersøen lige uden for døren og kort gåafstand til restauranter og caféer i Timmendorfer Strands centrum (1 km).
Hotellet har restaurant Panorama, bar og solterrasse med den flotteste udsigt over havet, som kan nydes hele året. Hotellet tilbyder desuden døgnåben reception, elevator, gratis Wi-Fi, legerum, legeplads, gratis adgang til digitale aviser samt rabataftale med flere lokale golfklubber – forhør jer om muligheden ved ankomst. Som gæster på hotellet får I 10 % rabat på mad og drikkevarer i hotellets restaurant og bar.
I har fri adgang til hotellets flotte SPA- og wellnessområde med indendørs, opvarmet swimmingpool, saunaområde, hvilerum med liggestole og fitnessstudio, og I får udleveret badekåbe og -tøfler ved ankomst. Her er også mulighed for at tilkøbe diverse SPA- og skønhedsbehandlinger (mod gebyr). Hotellets udendørs swimmingpool er kun åben i sommerhalvåret (sæson- og vejrafhængigt).
Bemærk venligst, at wellnessafdelingen er tekstilfri (standardpraksis i tysk wellnesstradition). Det betyder, at man skal benytte området uden tøj/badetøj for hygiejnens skyld. Dog er rene håndklæder og badekåber tilladt.
Der er udendørs parkering (mod gebyr EUR 14,- pr. døgn) ved hotellet samt parkeringskælder (mod gebyr EUR 18,- pr. døgn og efter tilgængelighed). Parkering anbefales reserveret inden ankomst. Hotellet har desuden ladestandere til elbiler (mod gebyr).
OBS: Hotellets parkeringskælder har en maksimal indkørselshøjde på 1,90 meter og en maksimal bilbredde på 3 meter. Garagen er ikke velegnet til brede biler eller biler med lav frihøjde.
Alle juniorsuiter på hotellets øverste etager (5.-9. etage) har balkon og havudsigt. De er 45 m ² store og indrettet med badeværelse, føntørrer samt kombineret sove- og opholdsområde med sofa, lænestol, stol og skrivebord, TV, telefon, gratis WiFi, minibar (mod gebyr) og gratis kaffe- og tefaciliteter. Desuden badekåbe og slippers samt taske med badehåndklæder til SPA-området til lån under opholdet. Værelserne er røgfrie.
Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.
Morgenmad serveres kl. 7.00-11.00.
Aftensmad serveres kl. 18.00-21.00.
Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 35,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr.
Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.
Radius omkring hotel:
Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.
Få en forsmag på, hvad der venter jer, når I træder inden for i 1000 års levende historie i Lübecks gamle bydel, der siden 1987 har været på UNESCOs liste over verdensarv.
Sejlskibene, solens glitren, hav og høj himmel lokker badegæster til den nordtyske østersøkyst - og her er Travemünde ved indsejlingen til Lübeck blot én af de charmerende gamle badebyer.
Ud for Schleswig-Holsteins vadehavskyst ligger et lille samfund langt fra alting: Helgoland er en 61 meter høj, rød sandstensklippeø med dramatisk natur og beliggenhed - følg med når Stine og hendes to børn Marius og Ofelia går i land og på opdagelse på øen.
Er I til aktive oplevelser? Området omkring Slien vrimler med dejlige cykelruter og gangstier, der tager jer gennem naturidyllen, små maleriske landsbyer og de hyggeligste kulinariske traditioner langs den blå fjord. Se med her og find inspiration til cykelferien i Schleswig-Holstein.
©ostseefjordschlei.de