Vorm Würtzburger Tor 6
D-91541
Rothenburg Ob Der Tauber
Tyskland
”Rappen” er Rothenburgs ældste kro og gæstgiveri med en historie, der strækker sig 400 år tilbage i tiden. Her bor I præcis så centralt, som det også var afgørende i 1603: ved porten ind til alle herlighederne og med direkte adgang til det, byen er berømt for – uden at man skal ind og køre i de gamle, snævre gyder, hvor parkeringsforhold og menneskemylderet gør det til en udfordring at være bilist.
Hotellet ligger få meter fra den gamle byport, Galgentor, der er indgangen til den historiske bykerne i Rothenburg ob der Tauber. Her kan man nemt stille bilen og spadsere ind i den gamle bydel. Mange prominente gæster har lagt hovedet på puden på ”Rappen”, som i 1700-tallet også blev Rothenburgs centrale postkontor og mødested for den frie rigsbys byråd. Under Anden Verdenskrig led gæstgiveriets bygninger som resten af Rothenburg skade under bombardementerne, men efterkrigsårene stod på genopbygning og nænsom renovering. I dag består hotellet af tre bygninger med smukt bevarede detaljer i reception og restaurantområder samt moderne, komfortable værelsesfløje.
Rappen er et populært spisested, der ud over den nye morgenmadsrestaurant Barbarossa byder på restauranten Pfannkuchen-Kuchel, spiselokaler i den gamle kuskestue og spejlsal samt den hyggelige krostue Rappenschmiede og Rappen-Biergarten, hvor der er udeservering hele sommeren under gamle, skyggefulde kastanjetræer.
Hotellet har elevator og drikkevareautomat i alle bygninger, og receptionen samt TV-stue og lobby med gæste-PC findes i samme bygning som restauranten. Der er et lille motionsrum til fri afbenyttelse. Hotellet er fuldstændigt røgfrit.
Der findes gratis parkeringspladser ved hotellet, som tildeles efter først til mølle-princippet (kan ikke reserveres) samt offentlig parkering i nærheden (mod gebyr ca. EUR 6,50 pr. døgn). Hotellet har 3 ladestandere til elbiler (mod gebyr).
Alle deluxeværelser er 26-34 kvm og ligger i hovedbygningen. Værelserne er renoverede i 2019, de er elegant og individuelt indrettede og har eget badeværelse med føntørrer, dobbeltseng med ekstra længde, kaffe- og tefaciliteter, minibar (4 fl. vand/sodavand indgår – påfyldning kan bestilles mod gebyr), tv, telefon, gratis trådløst internet (Wi-Fi) og aircondition.
Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.
Morgenmad serveres kl. 7.00-10.00.
Valget mellem middag og buffet forestås af køkkenchefen.
De inkluderede middage serveres kl. 18.00-21.00 på to valgfrie aftener.
Ønsker I at medbringe hund, kan I booke et Standard-classicværelse, hvor hunde er tilladt mod gebyr (EUR 20,- pr. døgn).
Radius omkring hotel:
Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.
Træd ind i en helt anden verden: En af Tysklands mest romantiske byer af bindingsværk, barok- og renæssancearkitektur ligger i Bayern, Sydtyskland.
Lige siden middelalderen har Nürnberg været et spejl af den tyske historie, de store øjeblikke og de store tragedier. Få en forsmag på Nürnbergs 1000 ansigter i denne lille film.
Nürnberg har siden tidernes morgen været centrum for handlende og rejsende, og det har skabt et helt originalt køkken berømt for bl.a. honningkagerne Lebkuchen samt Rostbratwurst og frankisk øl siden 1300-tallet. Kom med på en rundtur i de Nürnbergske specialiteter.
Spring med på en prøvetur på det historiske damplokomotiv på Harzer Schmalspurbahnen - en af de mest populære attraktioner i Harzen.