Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Aktuelt - små historier fra Happydays

Aktuelt - små historier fra Happydays
Blog oprettet: 29-03-2017 Blogindlæg i alt: 246 Antal kommentarer: 2390 Antal følgere: 31 Følg denne blog

Besøg på slotshotellet Nordland

Sidst opdateret: 19-11-2021
Dette indlæg er læst 1502 gange
Oprettet: 07-11-2014

Kort tid inden vores studietur til Tyskland havde vi lige fået Schlosshotel Nordland i vores portefølje af hoteller. Derfor var der mange, der endnu ikke havde oplevet hotellet, rigtig spændte på at se det med egne øjne.

Vi ankom med færgen til Rostock og havde derfra en bekvemmelig køretur på cirka 20 minutter, inden vi kom frem til slotshotellet. Her trådte vi forventningsfuldt ind gennem porten til den stemningsfulde foyer med forgreninger til de forskellige saloner. Her var der højt til loftet og en sand overflod af stukkatur, prismelysekroner, smukke tapeter, forgyldte spejle og antikke møbler. Hotellets gange og rum fortæller hver sin historie, og bidrager til det sammensatte indtryk, der er en slotsferie værdig – I en hall, hvor en vindeltrappe fører gæsterne op på første etage, findes der for eksempel også et stort glasmosiaktag.  

Hotellets pragt kan man takke Erwin Opel for. Han er manden, der frem til 1993 bragte stedet tilbage fra en helt anden stand end den, Nordland fremstår i i dag. Og for nylig har Nordland fået nye ejere, der fortsætter det gode arbejde. Her er de for eksempel i gang med at rennovere et stort anneks, der ligger lige ved siden af hovedbygningen. Vi fik en guidet tur gennem alle værelser, der varierer i størrelse og indretning. Alle måltider serveres i den store salon i stueetagen, hvor stemningen er helt speciel. 

Slottet ligger skønt i det historiske Mecklenburg-Vorpommern. Så her kan du både se frem til nogle afslappede feriedage i unikke rammer og samtidig glæde dig til at udforske omgivelserne under udflugter til for eksempel Rostock (20 km), Güstrow (25 km) eller Wismar (66 km), for bare at nævne nogle få muligheder.

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.

Tags på indlægget

#Mecklenburg-Vorpommern #Schlosshotel Nordland #Miniferie #Slotsophold
;