Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Britt Reeses Rejseblog

Britt Reese
Blog oprettet: 06-03-2012 Blogindlæg i alt: 9 Antal kommentarer: 8 Antal følgere: 3 Følg denne blog

Bison safari – store oplevelser på Fyn

Sidst opdateret: 22-11-2021
Dette indlæg er læst 3813 gange
Oprettet: 11-11-2020

Denne gang tog vi stop på Hotel Faaborg Fjord, som blev vores herlige base i 3 dage.
Selve opholdet kan varmt anbefales, hotellet nye spaområde er helt fantastisk, maden er lækker og det meget venlige personale gjorde, at vi følte os meget velkommen lige med det samme.

Vi brugte første feriedag i Svendborg, havde vejret været lidt bedre, så havde vi taget de fine cykler hotellet har, for at køre de små 30 km. Men vi tog bilen, for at vandre rundt blandt bindingsværkshusene i brosensgaderne i Svendborg og være langs havnen, det var super hyggeligt, og vi fik masser af kilometre i benene.
Vi sluttede af med en lækker velfortjent frokost på Restaurenten "Under Uret" på torvet.

Dag 2 valgte vi først at gå en lang tur langs fjorden, vi havde jo udsigt hertil både morgen og aften fra hotellets restaurent. Herefter satte vi kurs mod Ditlevsdals Bisom Farm i Morud, som er beliggende 45 min. kørsel fra hotellet.

Sikken en oplevelse, Europas største bisonfarm, hvor vi hjemmefra havde booket en safaritur, det kan så meget anbefales – ta’ afsted og oplev det selv!
I gårdbutikken kan man købe det lækre fedtfattige kød, og oplevelsen at køre rundt blandt de 400 bisonokser i en prærievogn, er noget for alle aldre.

Den guidede tur synes vi var godt fortalt, til både børn og voksne. Fra vi ankom til Ditlevsdal og til vi kørte igen, var der gået små 3 timer. 
Læs mere om åbningstider på www.ditlevsdal.dk/kontakt

Turen retur til hotellet førte os blandt plantager og skove, meget hyggeligt og smuk tur i sig selv. Naturen er fin, bølget og bakket, og med basen på Hotel Faaborg Fjord havde vi nogle dejlige dage, ingen tvivl om at Fyn er fin!

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.

Tags på indlægget

#Fyn og øerne #Faaborg #Afslapning & antistress #Efterårsferie #Familiehygge #Weekendfornøjelser #Wellness
;