Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Aktuelt - små historier fra Happydays

Aktuelt - små historier fra Happydays
Blog oprettet: 29-03-2017 Blogindlæg i alt: 243 Antal kommentarer: 2388 Antal følgere: 31 Følg denne blog

De fem største julemarkeder i Mecklenburg-Vorpommern

Sidst opdateret: 31-10-2024
Dette indlæg er læst 25 gange
Oprettet: 24-10-2024

I Mecklenburg-Vorpommern finder du en masse skønne julemarkeder, og det kan være svært at vælge, hvilket man helst vil besøge. Vi har forsøgt at gøre det nemmere for dig her i blogindlægget med en oversigt over de fem største af slagsen – men vi advarer: der er fare for, at du ikke kan nøjes med at besøge ét julemarked.


Julemarkedet i Rostock – Nordtysklands største (og måske smukkeste)

Dato: 25. november-22. december 2024.
Åbningstider: Mandag-torsdag kl. 11.00-20.00, fredag-lørdag kl. 11.00-21.30 og søndag kl. 11.30-20.00.

I Rostock finder du Nordtysklands største julemarked, og det siges også at være et af de smukkeste – du må prøve at vurdere det selv! Julemarkedet indvies hvert år ved, at julemanden dukker op med en ny overraskelse til glæde og underholdning for markedets gæster. Markedet breder sig ud fra Neuer Markt gennem byens gader, hvor man kan opleve over 200 juleboder fyldt med håndlavede julegaver, duftende bagværk og forskellige slags kunsthåndværk. Er børnene med, kan de prøve sjove karruseller, farverige pariserhjul og den store skøjtebane, og de voksne kan få varmen med dampende gløgg og nyde sprøde, brændte mandler eller lækre kartoffelpandekager. Hele byen er dekoreret smukt med funklende julelys og skaber en hyggelig atmosfære.

2. Julemarkedet i Schwerin – slotspragt og middelaldermagi

Dato: 25. november-30. december 2024.
Åbningstider: Søndag-torsdag kl. 11.00-20.00 og fredag-lørdag kl. 11.00-21.00. Lukket 24. og 25. december.

Schwerins julemarked er umådeligt smukt med Schwerin Slot, der troner på sin egen ø i en sø midt i centrum. På markedspladsen og de omkringliggende gader kan man virkelig mærke magien fra den tyske jul, når de små juleboder dukker op og byder på julelækkerier, glitrende pynt og lokale specialiteter. På julemarkedet er der alt fra en susende sjov skøjtebane til imponerende julekoncerter og sjove børneaktiviteter, og midt på julemarkedet står et kæmpemæssigt tændt juletræ og lyser pladsen op. Hvert år spiller julemarkedets isbjørneorkester, mens markedets gæster kan købe julegodter i boderne eller besøge den lille zoologiske have, hvor man må klappe dyrene – et julemarked, der spreder smil og julestemning blandt både store og små.

3. Julemarkedet i Stralsund – julehygge blandt verdensarv

Dato: 25. november-31. december 2024.
Åbningstider: Søndag-torsdag kl. 11.00-20.00 og fredag-lørdag kl. 11.00-22.00. Adgang til rådhuskælderen kl. 11.00-19.00.

Stralsund er en charmerende, historisk by, og det ses tydeligt på byens julemarked, som finder sted på både Alter Markt og Neuer Markt. Det gotiske rådhus og de historiske borger- og købmandshuse i gågaderne skaber en helt særlig atmosfære, og markedet er fyldt med små boder, der sælger traditionelle julevarer, håndlavet kunsthåndværk og lækre julespecialiteter. Samtidig kan du nyde hyggelige julekoncerter og små teaterforestillinger, der skaber en skøn julestemning i hele den UNESCO-listede gamle bydel, som danner bro til øen Rügen ved den tyske østersøkyst. Rådhuskælderen er desuden rammen om et seværdigt kunsthåndværkermarked med masser af fantasifulde julegaveideer under imponerende middelalderhvælvinger.

4. Julemarkedet i Greifswald – intim og eventyrlig julestemning

Dato: 28. november-21. december 2024.
Åbningstider: Søndag-torsdag kl. 11.00-20.00 og fredag-lørdag kl. 11.00-22.00.

Greifswalds julemarked er som taget ud af en vaskeægte julehistorie. På den gamle markedsplads kan du spadsere rundt mellem de hyggelige boder, der byder på lokale håndværksvarer og julegodter, mens duften af bagte æbler og krydret gløgg fylder luften. Skøjtebanen og eventyrfortællingerne skaber glæde blandt de små julemarkedsgæster, mens de voksne kan nyde den afslappede og hjemlige atmosfære. Det er et meget stemningsfuldt julemarked, som er perfekt til at finde den helt rigtige julestemning.

5. Julemarkedet i Wismar – maritimt med en sejlende julemand

Dato: 25. november-22. december 2024.
Åbningstider: Søndag-torsdag kl. 11.00-20.00 og fredag-lørdag kl. 11.00-21.00.

I den smukke havneby Wismar bydes du velkommen til et charmerende julemarked. Wismars julemarked indvies officielt i november, hvor Julemanden kommer sejlende til byen. På markedspladsen kan du finde alt fra håndlavet julepynt til lækre regionale delikatesser. Den maritime stemning gør markedet unikt, og her er masser af aktiviteter for hele familien, såsom en skøjtebane og en mini-forlystelsespark med karruseller til de mindste. Her kan hele familien finde juleglæden sammen. I 2002 kom Wismar på UNESCOs liste over verdens kulturarv grundet sin unikke Altstadt og de gotiske pragtbygninger fra hanseperioden. Så der er flere grunde end julemarkedet til at besøge den smukke by ved den tyske Østersøkyst.

Vil du opleve et af årets julemarkeder i Mecklenburg-Vorpommern?

Bo på et af vores hoteller i Mecklenburg-Vorpommern – klik her

Vil du have mere inspiration til julemarkeder i Tyskland, Danmark og Sverige – klik her

Rigtig god jul!

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.

Tags på indlægget

#Mecklenburg-Vorpommern #Jul & nytår
;