Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Aktuelt - små historier fra Happydays

Aktuelt - små historier fra Happydays
Blog oprettet: 29-03-2017 Blogindlæg i alt: 246 Antal kommentarer: 2390 Antal følgere: 31 Følg denne blog

Det lille Ekstra fra Happydays: Vinsmagning ved Gardasøen

Sidst opdateret: 16-11-2021
Dette indlæg er læst 2200 gange
Oprettet: 01-09-2017


Italiens tradition som vindyrkende land går tusinder år tilbage i tiden, og det støvleformede land har da også de perfekte forudsætninger for at dyrke druer. I de italienske vinstokke findes 20.000 forskellige druesorter fordelt på 20 regioner. Italien er altså et sandt vinparadis, som bare venter på at blive udforsket – og det har du muligheden for med Happydays.

Velkommen i Valpolicella
Valpolicella er et af de mest kendte vindistrikter i Nordøstitalien. Navnet ’Valpolicella’ betyder dalen med de mange kældre, og området strækker sig fra Lessini-bjergene til Soave øst for Verona. Under den italienske sol, i det bakkede landskab, er jorden perfekt til at dyrke druer, som forvandles til fantastiske vine. Områdets mange autentiske og stemningsfulde vingårde ligger som perler på en snor, og der er rig mulighed for at gå i vinbøndernes fodspor.

En af disse vingårde er Vini Gamba. Vingården er gået i arv, generation efter generation, med en velbevaret stolthed over de klassiske vine, der produceres fra drue til flaske på gårdens 6 hektar i Valpolicellas blødt bakkede og betagende landskab. Her havner du i en lille vinoase, hvor der bliver kræset for druerne og de unikke vine.

Oplev den stemningsfulde vinsmagning, der giver en skøn smagsoplevelse, som du sent vil glemme. Vingården tilbyder også guidede rundvisninger, hvor du kan udforske vingården og blive klogere på, hvordan druerne forvandles til vin og kommer på flaske. Her vil du opleve de store vintønder, de smukke vinmarker og I vil blive introduceret til, hvordan vinen produceres. En yderst spændende oplevelse, både for garvede vinkendere og for dem, der bare godt kan lide et dejligt glas rødvin i smukke omgivelser.

Et besøg hos Vini Gamba vil være det lille ekstra, der fuldender din ferie ved Gardasøen.

Hos Happydays vil vi gerne, at du altid får det lille ekstra, som gør din ferieoplevelse unik. Derfor tilbyder vi blandt andet, at du kan besøge vingårde omkring Gardasøen med vores vouchers.

Her kan du se alle ophold med vinsmagning i Valpolicella.

Her kan du læse mere om Det lille Ekstra.

Fuldstændig fantastisk med vin og olivenlund oplevelserne. Kunne forstå på begge gårde, at ikke så mange gør brug af denne fantastiske gave fra jer – det er synd, meget synd – for det var en kæmpe oplevelse begge steder. Det var så hjertelig modtagelser begge steder. Så herfra skal lyde en kæmpe stor TAK til Happydays for den oplevelsesmulighed.” – Malene Fanck Parsum

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
05-09-2017 13:43skrevKarin
Et skønt område! Og det lyder slet ikke dårligt at få en gratis guide til gode vingårde, når man alligevel er i området.

Tags på indlægget

#Gardasøen #Afslapning & antistress #Dig & mig #Vinens verden
;