Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Aktuelt - små historier fra Happydays

Aktuelt - små historier fra Happydays
Blog oprettet: 29-03-2017 Blogindlæg i alt: 246 Antal kommentarer: 2390 Antal følgere: 31 Følg denne blog

Gæsterne fortæller – familieferie på toppen

Sidst opdateret: 22-11-2021
Dette indlæg er læst 1510 gange
Oprettet: 09-10-2017

Glitrende søer, smukke gletsjere og grønne bjergenge sætter rammerne for en naturskøn ferie i Zell am See, Østrig. Området er et sandt skiparadis, men om sommeren er der også et hav af dejlige aktiviteter for både store og små. Familien Lollike har rejst med Happydays til området og har sendt en lille ’feriedagbog’ hjem til os.

Familien Lollike har været, 3 generationer, på ferie, og det kan måske lyde som en stor udfordring at finde den rette destination og det rette hotel - mange typer af behov skal stilles, og der skal være aktiviteter og faciliteter for både store og små. Selv skriver familien:

”Det blev bestemt, at 3 generationer skulle forsøge at holde ferie sammen – 8 voksne og 7 børn og unge. Her stod Happydays klar med flere forslag, og valget faldt på Gartenhotel Daxer i Zell am See i Østrig. Det så hyggeligt ud og det skulle være med det hele, og det var hyggeligt, og det var med det hele. Vores 4 værelser lå i stueplan med en lille veranda, og fri adgang ud til græsplænen, så vi kunne gå ud og ind hos hinanden, og Pippi, den ene families hund, kunne være hele familiens hund.”

Østrigsk gæstfrihed midt i naturkulissen
Garten Hotel Daxer i Zell am See er da også en skøn feriebase, hvor du får unikke naturoplevelser serveret på et sølvfad – her bor du højt hævet med udsigt over byen Zell am See, og de mange oplevelser venter lige uden for døren. Det familieejede hotel drives med østrigsk hjertevarme og her er plads til hele familien. Familien Lollike nød da også godt af netop hotellets gæstfrihed og madtraditioner:

”Hotellets ejere og sommerpersonalet bor på hotellet. Der er altid en eller anden lige ved hånden parat til at hjælpe eller give en nødvendig forklaring. Det eneste, der skulle betales for, var øllene til maden. Helt perfekt var muligheden for at smøre en madpakke ved morgenbordet, for det gav frihed til at være ”på bjerget” uden at tænke på, hvor man eventuelt kunne finde et sted at spise. Morgen og aften nød vi et rigeligt buffetområde – ”ungerne” fik kørt noget spaghetti og kødsovs ned, ligesom isbaren var uhyre populær.

Hotellet ligger fantastisk et par hundrede meter over søen med fri udsigt til bjerge, skove, sø og by. 100 meter fra hoteldøren går 3 lifte op på det nærmeste bjerg. Vi havde efter anbefaling tilkøbt et ”Zell-am-See/Kaprun-Sommerkort”. Det viste sig at være meget fordelagtigt – 2 ture op på bjerget, og kortet var tjent ind. Der var gratis aktiviteter nok til en hel uge. ”


Oplevelser for hele familien
Med madpakkerne pakket er der rig mulighed for at drage på eventyr og udforske det østrigske alpelandskabs mange oplevelsesskatte:

”Hotellet har en lille badesø med liggestole, så der var rig lejlighed til at nyde solskinnet, når det var muligt, ellers var den indendørs pool børnenes foretrukne opholdssted. Flere aftner udfoldede naturen sig med lyn og torden – et gigantisk lysshow med alperne som en imponerende kulisse. Gratis aftenunderholdning for alle! De friskeste i vores familie fik en stor én på opleveren, da de skillingede sammen til en formiddag med riwerrafting. Et par danskere, som om vinteren er skiinstruktører, ejer et firma, som om sommeren tager turister med ud på en vild flodsejlads med alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

Vi var sammen om en sejltur rundt på søen – eller vi tog i vekslende grupper ud på oplevelser – et kombineret legeland/dyrepark, bjergvandring fra lift til lift, eller et besøg i et ”Klamm”, som ingen af os vidste, hvad var, men det var en interessant gåtur på solide broer og stilladser ind i en kløft skabt af istiden, og nu med en mindre flod, der med en kraftig strøm skærer sig vej gennem bjergmassivet. Det var rigtig flot! Når dagen var gået mødtes ”hele banden” ved det samme lange bord, som ugen igennem var reserveret til os, og vi kunne dele dagens oplevelser, og lægge planer for den kommende dag – og desværre også på den syvende dag, for vores afsked og hjemrejse efter en uge, som absolut var toppen af toppen.”


Østrig er et sandt ferieparadis året rundt, og familien Lollikes ferieoplevelser er et dejligt billede på, hvor mange forskellige oplevelser og aktiviteter Østrigs alpekulisse gemmer på.

Tusinde tak til familien Lollike for de dejlige ferieberetninger og billeder. Vi elsker at høre om, hvordan vores gæster skaber unikke ferieminder – det gør en dag på feriefabrikken endnu skønnere.

Har du fået lyst til at skabe dine egne, østrigske ferieminder? Så finder du alle de ferieperler, du måtte ønske dig, lige her.

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.

Tags på indlægget

#Aktivitet & action #Badeglæde #Familiehygge #God hoteloplevelse #Hyggestunder #Kvalitetstid #Naturens glæder #Sommersjov
;