Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Aktuelt - små historier fra Happydays

Aktuelt - små historier fra Happydays
Blog oprettet: 29-03-2017 Blogindlæg i alt: 246 Antal kommentarer: 2390 Antal følgere: 31 Følg denne blog

La Route du Cidre - den franske ciderrute

Sidst opdateret: 29-08-2022
Dette indlæg er læst 2613 gange
Oprettet: 25-08-2022

Oplev den franske ciderrute, La Route du Cidre – en 40 km lang rute gennem Normandiet i Nordfrankrig, som byder på autentiske cideroplevelser i de smukkeste omgivelser.

Smag jer gennem Normandiet, og oplev æblets rejse fra frugttræ til flaske på en af de mest kendte ciderruter i Europa. På La Route du Cidre kommer I igennem Pay d’Auge-regionen, som især er populær på grund af de idylliske bindingsværkshuse, hyggelige gårde og de mange æbleplantager. Nogle af plantagerne i regionen er over 200 år gamle, og der går mange, mange liter herfra til produktionen af cider, Calvados og Pommau.

Ciderruten er tydeligt markeret med skilte og kort, som leder jer gennem de mange ciderier, og her bliver I ført fra landsby til landsby og producent til producent. I får lov at smage på de lækre produkter, og mange producenter tilbyder også guidede ture på fransk eller engelsk, hvor I kan se plantagerne og produktionsfaciliteterne.

Ciderruten starter i Cambremer og går gennem GrandouetMontreuil-en-AugeSt-Ouen-le-PinLa Roque-BaignardBonnebosqBeaufour-DruvalSaint-Aubin-LébizayBeuvron-en-AugeHotot-en-AugeVictot-Pontfol og Rumesnil og fører tilbage til startpunktet i Cambremer.

Start- og slutpunktet Cambremer er for mange et højdepunkt på turen, da der ligger to gode spisesteder her: La Creperie des Jardin og Au P’tit Normand. I starten af maj måned finder den årlige madfestival også sted i byen, hvor producenter siden 1995 har stillet op med deres egne varer, såsom franske oste, cider, vin, olivenolie, kød, honning og meget andet lækkert.

Fra december til maj kan I også deltage i æblehøsten, blandt andet hos Manoir de Grandouet i Cambremer, som ligger i bunden af en lille dal. Her græsser malkekøerne rundt om de høje æbletræer, og i destilleriet fra det 17. århundrede kan I købe camembert, livarot og pont-évêque-ost samt æblejuice, vcder og Calvados.

Den idylliske landsby Beuvron-en-Auge er også et højdepunkt på ruten, hvor ciderierne og restauranterne ligger side om side.

 

Turen til Normandiet

Det er altså ikke uden grund, at madelskere fra hele verden valfarter til denne franske ciderrute. Og derudover er Normandiet rig på kultur og historie og er på mange måder et møde med et helt andet Frankrig end det, vi typisk hører om.

Der er omkring 1.000 kilometer i bil fra den dansk-tyske grænse til Normandiets ”hovedstad” Rouen, og dermed er det en let destination at køre til fra Danmark.

Se vores ophold i Normandiet

Se også alle ophold i Nordfrankrig

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.

Tags på indlægget

#Nordfrankrig #Normandiet #Kulturperler #Naturens glæder
;