Venedig i modlys

Vi kender alle Venedig. Blot et enkelt glimt på nethinden, og vi ved straks, at historien kun kan handle om denne helt unikke by. Gondolerne røber det, kanalerne røber det…Markuspladsen og Rialtobroen røber det. For mig har Venedig været særpræget og ikonisk lige siden barndommens James Bond satte turbo på gondolen i Moonraker.

I dag er byen også et kendt ikon for masseturismen, og mange sukker dybt ved tanken om oplevelsen af Markuspladsen på en varm sommerdag, der sagtens kan få stressbetingede svedperler frem på panden. Når dette er sagt, så er Venedig stadig en af verdens mest betagende oplevelser, hvis blot man går på opdagelse et par gader væk fra Markuspladsen og Rialtobroen. Pludselig forsvinder larmen, de smalleste små gyder titter frem mellem husene, der læner sig op ad hinanden på pælene, og små Trattoriaer indtager de pittoreske pladser med stole og borde, mens den efterfølgende regning næsten halveres. Sætter man sig ned for at nyde et afkølet glas chiaretto (rosévin fra området omkring Gardasøen) på en af Venedigs små torve væk fra turistknudepunkterne, får man mulighed for at opleve en flig af hverdagslivet i den by, der til dagligt rummer 59.000 indbyggere. Måske kommer et par håndværkere forbi i deres håndværkerbåd, måske ser du damen på fjerde sal hænge vasketøjet ud på tørresnorene mellem bygningerne, eller måske er det en flok indhyllede nonner, der fortæller en historie på helt andre tangenter end turisternes.

Går man en tur, når solen står lavt lige før skumringstid, så oplever man noget af det mest romantiske Venedig. På dette tidspunkt har de fleste turister trukket sig tilbage som tidevandet, og de store krydstogtsskibe lastet med turister har atter forladt den Venetianske lagune af de snævre sejlrender mod nye eventyr. Så får solen atter lov til fredfyldt at slå smut mellem husene, mens vandet klukker under bådenes sagte vuggen, og kanalerne nærmest damper efter dagens strabadser. De fleste af gondoliererne er gået hjem på dette tidspunkt, så det er ikke her, at du får dine billeder plastret til med gondoler, men du har lejligheden til at indfange et helt særligt lys i verdens mest romantiske by.

Det er min helt klare opfattelse, at Venedig skal opleves. Jeg synes dog, det er for dyrt at bo i selve Venedig og foretrækker at bo på et godt hotel på fastlandet, parkere i parkeringshusene i Mestre og så tage toget de få minutter over den lille tange til Venedig. Man kan også køre over tangen til Venedig og parkere i parkeringshusene her, men det er forholdsvist dyrt og ikke hurtigere. Ønsker man at ankomme sejlende til Venedig, så kan man tage bådene fra enten Marco Polo Lufthavnen eller det lille færgeleje ved Fusina, hvor der også er gode parkeringsmuligheder.