Rabat på sightseeing oplevelser i italienske kulturbyer
Opholdet inkluderer en rabatkode, som giver 20 % rabat på online-bookinger hos Sightseeing Experiences ”The selection of our best Tours”, der tilbyder sightseeing med ”hop on hop off”-busser i storbyer som Verona, Firenze, Rom, Milano, Padova og Livorno m.fl., samt guidede byvandringer og vinsmagninger. I modtager rabatkuponen med online-rabatkode efter booking, og koden er gyldig t.o.m. d. 31. december 2026.
Via Cavour 6
I-37060
Castel d'Azzano
Italien
Hotel Villa Malaspina ligger i den rolige landsby Beccacivetta, beliggende i kommunen Castel d’Azzano, kun 11 km fra Veronas centrum og turistattraktionen Arena di Verona. I Beccacivetta kommer I ud i Veronas idylliske landskab, og den frugtbare region er blandt andet kendt for at producere ris af høj kvalitet, som bruges i den klassiske italienske ret risotto.
Hotellet er indrettet i en smukt restaureret, historisk bygning fra 1500-tallet. Bygningen gennemgik i 2005 en omfattende renovering for at bevare sin oprindelige charme og tilbyder i dag moderne faciliteter som et 4-stjernet hotel. Den klassiske og elegante indretning med synlige loftsbjælker, parketgulve og antikke møbler afspejler villaens lange historie. Også hotellets pudsede stenfacade er smukt restaureret med fremhævede detaljer fra de oprindelige teglstensbuer, og de grønmalede vinduesklapper står smukt til den flødefarvede facade.
På hotellet er der døgnåben reception, elevator, lounge med siddeområder, gratis trådløst internet (Wi-Fi), bar, morgenmadsrestaurant samt den klassiske restaurant Vignal, der har rustik indretning med synlige bjælker, en stor åben pejs og smukt dækkede borde med hvide duge. Restauranten serverer velsmagende italiensk mad og har en solterrasse med udendørsmøbler samt en lille tagterrasse med panoramaudsigt. Bemærk: Restaurant Vignal er lukket om søndagen.
Som hotelgæster har I 2 timers daglig fri entré til hotellets wellnessområde (åben kl. 8.30-22.30) med indendørs swimmingpool og liggestole samt sauna og dampbad. Det er muligt at bestille wellnessbehandlinger på hotellet (mod gebyr). Bemærk: I skal forhåndsbooke tid til wellnessområdet og behandlinger i receptionen. Bookingen foregår i 2-timers intervaller. Efter kl. 18.30 er wellnessområdet forbeholdt voksne.
Der er afgiftsfri parkering ved hotellet samt ladestation til elbiler (mod gebyr).
Hotellets miljømærkning
Hotel Villa Malaspina er GSTC-certificeret. GSTC-certificeringen er et bevis på, at hotellet er blevet vurderet af en uafhængig, GSTC-akkrediteret tredjepart og lever op til de højeste internationale standarder for miljømæssig og social bæredygtighed.
Alle dobbeltværelser er cirka 15-17 m² og indrettet hyggeligt. De har eget badeværelse, føntørrer, minibar, safetybox, skrivebord og stol, telefon, gratis trådløst internet (Wi-Fi), TV og aircondition. Bemærk venligst, at dobbeltsengen kan have målene 160 x 200 cm.
Check-in fra kl. 14.00.
Check-out senest kl. 10.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.
Morgenmad serveres kl. 7.00-10.00.
Aftensmad serveres kl. 19.00-22.00.
De inkluderede middage i opholdet serveres på de dage, I aftaler med hotellet ved ankomsten. Bemærk: Restaurant Vignal er lukket om søndagen.
For børn 0-2 år indgår morgenmad, og for børn 3-12 år indgår morgenmad og 1 x 3-retters børnemenu.
Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 10,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr.
Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.
Maks. 2 kæledyr må medbringes.
Der er mulighed for at leje en barneseng på hotellet mod et gebyr på EUR 15,- pr. ophold. Dette skal bestilles inden ankomst, og gebyret betales på hotellet.
Radius omkring hotel:
Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.
Kom og nyd den hyggelige atmosfære, hvor klassisk og elegant møder moderne komfort i et 4-stjernet design. Her bor du i fredelige omgivelser, kun 11 km fra Veronas bymidte, der er på UNESCOs verdensarvsliste.
Vinområdet, hvor de verdenskendte bobler produceres, går populært under navnet Strada del Prosecco (Prosecco-ruten) eller Colline del Prosecco (Prosecco-bjergene) - og det er i sig selv en lille skønhedsåbenbaring.
Oplev det maleriske Venedig, hvor Markuspladsen, Canal Grande og Sukkenes Bro hvert år besøges af tusindvis af turister. Her findes et rigt kulturliv, imponerende arkitektur og masser af små restauranter.
Se filmen om Venedig og få inspiration til din ferie.
Se filmen først – så kan I nemlig godt begynde at glæde jer til sommeren ved Gardasøen. På Donna Silvia Wellness Hotel er den fyldt med velvære og italiensk stemning ved poolkanten – og med kun 300 meter til badestranden ved Gardasøens bred.