Hotel conta
Hotel conta
Hotel conta
Hotel conta
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Unik beliggenhed midt i UNESCO-verdensarven Prosecco-bakkerne
  • Historisk charme med moderne komfort i Pieve di Soligos centrum
  • Tæt på oplevelser som Treviso, Venedig, Dolomitterne og lokale vingårde
cd top arrow

Vinferie i Prosecco-bakkerne

6 dages kør selv-ferie på hotel i Pieve di Soligo, Veneto, Norditalien

Det charmerende Hotel Contà ligger i hjertet af Pieve di Soligo i Veneto-regionen og åbnede dørene i 1995 i en smukt restaureret bygning i byens historiske centrum – kendetegnet ved smalle gader, gamle bygninger og små torve, der skaber en autentisk italiensk atmosfære. Pieve di Soligo har en lang tradition for vinproduktion, og området omkring byen er præget af vinmarker, frodige bakker og naturskønne vandrestier. Her forenes moderne komfort med autentisk italiensk atmosfære – en ideel ramme for både feriegæster, der søger ro, og livsnydere, der vil opleve områdets unikke mad- og vinkultur.

Beliggenheden mellem Conegliano (15 km) og Valdobbiadene (18 km) placerer jer midt i de fortryllende Prosecco-bakker, som i 2019 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste, og som regnes for et af Italiens mest betagende kulturlandskaber. Når I træder udenfor hotellet, åbner landskabet sig som et gyldent grønt mosaikværk, hvor vinmarker, små landsbyer og historiske stier snor sig mellem bakkerne. Her er Prosecco ikke blot en vin, men et udtryk for stedets sjæl og tradition. Besøg en af de mange vingårde for at smage DOCG Prosecco Superiore, og oplev passionen bag hvert glas. I kan f.eks. besøge en af de små producenter i Valdobbiadene eller gå en tur gennem vinmarkerne ved Cartizze (18 km). For naturelskere venter et væld af vandrestier og cykelruter, hvor hvert sving belønner jer med udsigter over dale, vinranker og bjergtoppe i horisonten.

Omgivelserne byder desuden på kultur, historie og eventyr. Tag en dagstur til Treviso (35 km), en charmerende middelalderby med kanaler og markeder, ofte kaldt “Lille Venedig”. For de større oplevelser ligger selve Venedig (61 km) blot en times kørsel væk, mens Dolomitterne rejser sig mod nord med dramatiske bjerglandskaber og vandreruter i verdensklasse. Og for et strejf af middelaldermagi kan I besøge Castelbrando (14 km), et af Europas største slotte med imponerende udsigter og en historie, der strækker sig over to årtusinder. Herfra er det let at kombinere kultur, gastronomi, vin og natur i en ferie, der indfanger essensen af Veneto.

Læs mere 
Vigtige informationer
Vigtigt om Det lille ekstra: Disse vouchers tilbydes af Happydays - hotellet har intet ansvar for eller info om aktiviteten!

Rabat på sightseeing oplevelser i italienske kulturbyer
Opholdet inkluderer en rabatkode, som giver 20 % rabat på online-bookinger hos Sightseeing Experiences ”The selection of our best Tours”, der tilbyder sightseeing med ”hop on hop off”-busser i storbyer som Verona, Firenze, Rom, Milano, Padova og Livorno m.fl., samt guidede byvandringer og vinsmagninger. I modtager rabatkuponen med online-rabatkode efter booking, og koden er gyldig t.o.m. d. 31. december 2026.

Ankomst
Hotel Contà

Faciliteter

  • Aircondition
  • Elevator
  • Hund tilladt
  • P-garage
  • Røgfrit
  • Trådløst internet

Adresse

via Borgo Stolfi 25
I-31053 Pieve di Soligo
Italien

Hotelbeskrivelse

Hotel Contà, der slog dørene op i 1995, ligger i hjertet af Pieve di Soligo, en charmerende by i Veneto-regionen i Norditalien. Hotellet er indrettet i en historisk bygning i byens centrum, hvilket giver gæsterne en autentisk italiensk atmosfære. Hotellets beliggenhed gør det ideelt for dem, der ønsker at udforske områdets vinmarker og nyde den lokale kultur.

Hotellet tilbyder en række faciliteter, herunder en døgnåben reception, elevator, lobby, gæste-PC, morgenmadsrestaurant og bar. Der er gratis trådløst internet (Wi-Fi) over hele hotellet, og hotellet er røgfrit.

I nærheden af Hotel Contà finder gæsterne en række historiske steder og naturskønne områder. Hotellet ligger tæt på vinruten Strada del Prosecco, hvor man kan besøge vingårde og smage på den lokale Prosecco. Der er også mulighed for at udforske de nærliggende byer Asolo og Treviso, samt de imponerende Dolomitterne. På hotellet får I også rabat på ekstern cykeludlejning, hvilket gør det nemt at udforske området på to hjul.

Der er afgiftsfri udendørs parkering ved hotellet samt i hotellets parkeringsgarage. Der er ca. 200 meter til nærmeste offentlige ladestation til elbil (mod gebyr).

Indkvartering

Alle værelser har eget badeværelse, minibar, skrivebord og stol, lænestol, sofa, telefon, gratis trådløst internet (Wi-Fi) og aircondition.

Ankomst

Check-in fra kl. 14.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.00-10.00.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 10,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Internet i udlandet

Bemærk, at internetforbindelse i udlandet sjældent er af den hastighed og stabilitet, du er vant til hjemmefra.
OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Vinruten Strada del Prosecco

  • I er landet nær den berømte vinrute Strada del Prosecco (Prosecco-ruten), som går gennem Cison di Valmarino (13 km) og afgrænses af byerne Conegliano (15 km), Valdobbiadene (18 km) og Susegana (11 km). Området blev i 2019 optaget på UNESCOs verdensarvsliste på grund af det særegne landskab, der nærmest ligner et skakbræt med skiftende områder af vinmarker og landsbyer. Prosecco er navnet på vinområdet og den beskyttede oprindelsesbetegnelse. Druen, som vinen laves på, hedder i dag Glera – men uden for området må vinene ikke kaldes Prosecco. Vinområdet på 5.000 hektar, hvor de verdenskendte bobler produceres, går også populært under navnet Colline del Prosecco (Prosecco-bjergene) – og er en lille skønhedsåbenbaring, hvor man rejser gennem et væld af små landsbyer mellem bølgende vinmarker og bløde bjerge, der er særligt karakteristiske med sine kegleformede toppe.
  • Prosecco-ruten byder på et væld af familieejede vingårde, og mange steder er man velkommen til at kigge forbi og smage på de lokale dråber, ligesom mange vingårde har egne gårdbutikker og vinudsalg.
Seværdigheder og udflugter i nærheden

  • Tag på en vandretur direkte fra Hotel Contà til Soligo-bakkerne, hvor stier følger floden og fører op til landsbyen Collagù med panoramaudsigt over Montello, Colli Asolani og Susegana-bakkerne. Turen rundes af ved Eremo di San Gallo og er ca. 13 km med 400 m stigning (varighed 5–6 timer): 0 m.
  • Besøg Cison di Valmarino, som er yderst charmerende trods sin ringe størrelse – den er endda (sammen med nabobyen Follina) blevet udnævnt til en af Italiens smukkeste landsbyer: 13 km.
  • Castelbrando er et af Europas største slotte og ligger højt hævet med storslået udsigt over Prosecco-bakkerne. Fem års restaurering har bragt 2.000 års historie frem i lyset, og slottet er et eventyrligt udflugtsmål med museer, wellness og restauranter: 14 km.
  • Valdobbiadene er en af Prosecco-rutens mest berømte vinbyer. Det flotteste landskab og den bedste Prosecco skulle efter sigende komme fra Cartizze-bakkerne lige uden for byen: 18 km.
  • Oplev Montello-bjergene på en dagsvandring fra Nervesa della Battaglia, hvor gamle klosterruiner, dale og skove skaber en magisk ramme. Undervejs passerer I Dalene med Tre Kilder, grotten San Girolamo og de historiske steder, hvor Montello Chartreuse engang lå, før turen afsluttes ved det naturskønne Val dell’Acqua. Midt i vinmarkerne kan I smage lokale vine og produkter fra Fiorotto-vinavlen. Turen er ca. 9 km med 300 m stigning og varer 3½–4½ time: 18 km.
  • Revine Laghi er to idylliske søer omgivet af grønne bakker. Om sommeren kan man bade, sejle i kano eller blot nyde roen ved bredden: 19 km.
  • Byen Vittorio er for mange italienere lyden af sejr. Her stod det sidste og afgørende slag under Første Verdenskrig, som gjorde italienerne til sejrherrer over Østrig-Ungarn. For os nordeuropæere er det mere billedet på autentisk, italiensk middelaldercharme, som man bl.a. oplever det charmerende bymiljø på torvet Piazza Flaminio: 19 km.
  • Asolo Golf Club er en af områdets bedste golfbaner, beliggende i smukke omgivelser med udsigt over bakkerne: 27 km.
  • Grotte del Caglieron er et lokalt grottesystem, hvor man kan følge en sti langs klipper, smukke vandfald, over træbroer og udsigtsplatforme og gennem enorme grottehuler, mens man nyder de dejligt kølige omgivelser i den varme italienske sommer. Der er desuden en lille cafe for enden af stien, hvor de serverer en god, lokal Prosecco: 27 km.
  • Asolo er en billedskøn bjergby, kendt som ”byen med de 100 horisonter” og anerkendt som en af Venetos smukkeste, historiske byer. Her har bl.a. Ernest Hemmingway boet og prist byens skønhed med domkirken og det urgamle Palazzo della Ragione omgivet af cypresser og 360 graders udsigt over vindale og -marker: 32 km.
  • Kulturinteresserede kan også besøge Villa Emo, Palladios renæssanceperle, og Asolos historiske centrum med charmerende gader, fresker og små barer til en elegant aperitif: 35 km.
  • Treviso centrum minder lidt om et lille Venedig med kanaler, kirker, markedspladser og et væld af cafeer og restauranter omgivet af den originale bymur fra middelalderen: 35 km.
  • Lago di Santa Croce – den delvist kunstigt skabte sø tiltrækker mange kite- og windsurfere pga. særlige vindforhold, og hele sommeren er her gode bademuligheder med sandstrand og solopvarmet gletsjervand fra bjergene: 37 km.
  • Borgbyen Castelfranco er omgivet af sit oprindelige forsvarsværk af bymure, tårne og voldgrave fra 1100-tallet: 41 km.
  • Bassano del Grappa, hvor det smukke middelaldercentrum er gennemskåret af floden Brenta og forbundet med den berømte overdækkede fodgængerbro Ponte Vecchio, er en autentisk, romantisk og livlig handelsby. Den har i øvrigt navnet efter bjerget Grappa – og ikke snapsen: 49 km.
  • Vajont-dæmningen er en af verdens højeste – og mest skræmmende eksempler på fejlslagent ingeniørarbejde. Den har ikke været i brug siden 9. oktober 1963, hvor en ufattelig katastrofe udløste et jordskred, der kostede næsten 2.000 menneskeliv. Dæmningen fik næsten igen skrammer og står i dag som mindesmærke: 61 km.
  • Se Venedig! Fra Mestre kan man sejle ind til den mytiske (bilfri) by, der er bygget på store træpæle og berømt for kanalerne, gondolerne, Markuspladsen og den unikke romantik, som er foreviget i et hav af spillefilm gennem tiderne: 61 km.
  • Burano – det originale fiskerleje på sin egen ø i Venedigs lagune er lidt af et fotoparadis med sine pangfarvede, gamle fiskerhuse og idylliske kanaler. Øen er bilfri, tag vandbussen "Vaporetto'en” fra Venedigs centrum: 61 km.
  • Lido di Jesolo – 17 km berømt og berygtet strandpromenade ved Adriaterhavet: 68 km.
  • Padova byder på et rigt kulturliv, den berømte basilika og en af Europas ældste universitetsbyer. En smuk blanding af historie og moderne liv: 80 km.
  • Vicenza – verdenskendt for sin renæssancearkitektur af Palladio, der gør en gåtur gennem de elegante gader i en af Italiens rigeste byer til en både kosmopolitisk og historisk oplevelse: 96 km.
  • Venetos berømte bjergsøer i Dolomitterne er også altid en forfriskende oplevelse. Kør til den billedskønne Lago di Misurina, der ligger 1.754 meters højde, omkranset af karakteristiske Dolomittoppe og krystalklar bjergluft: 118 km.
  • Besøg også den eksklusive alpinby Cortina d'Ampezzo, der er jetsettets foretrukne i de italienske alper – her er fyldt med førsteklasses butikker, restauranter og alpecharme året rundt. Store dele af James Bond-filmen For Your Eyes Only blev optaget i byen: 128 km.

Blogindlæg relateret til Hotel Contà

Sommerferie i Norditalien - Med Grotter, Golf og Gondolture!
230719030816_bb7
Vandtempler og verdensarv i Toscana
220425013816_1
Vild med italiensk vin
220331081953_01
Skøn sommerferie i Sydtyrol!
220217113232_273790307 472783764347176 8428308691226032916 n
Kort

Radius omkring hotel:


Hotel Contà
via Borgo Stolfi 25
I-31053 Pieve di Soligo
Italien

E 012° 10.468'
N 45° 54.078'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Strada del Prosecco

Strada del Prosecco

Vinområdet, hvor de verdenskendte bobler produceres, går populært under navnet Strada del Prosecco (Prosecco-ruten) eller Colline del Prosecco (Prosecco-bjergene) - og det er i sig selv en lille skønhedsåbenbaring.

Venedig - Adriaterhavets dronning

Venedig - Adriaterhavets dronning

Oplev det maleriske Venedig, hvor Markuspladsen, Canal Grande og Sukkenes Bro hvert år besøges af tusindvis af turister. Her findes et rigt kulturliv, imponerende arkitektur og masser af små restauranter.

Se filmen om Venedig og få inspiration til din ferie.

Benvenuti a Donna Silvia!

Benvenuti a Donna Silvia!

Se filmen først – så kan I nemlig godt begynde at glæde jer til sommeren ved Gardasøen. På Donna Silvia Wellness Hotel er den fyldt med velvære og italiensk stemning ved poolkanten – og med kun 300 meter til badestranden ved Gardasøens bred.

Besøg Antico Pastificio Morelli 1860 i Toscana

Besøg Antico Pastificio Morelli 1860 i Toscana

Oplev en af Toscanas autentiske pastaproducenter, Antico Pastificio Morelli 1860, som i dag drives af den femte generation i Morelli-familien. Deres pasta siges at have en unik og lækker smag og er fri for både konserveringsmidler og farvestoffer. På et besøg kan du opleve, hvordan pastaen fremstilles ud fra flere håndværksmæssige procedurer.

Antico Pastificio Morelli 1860 er en del af Happydays’ Det lille ekstra. Du får rabat på køb i butik og restaurant samt gratis museumsbesøg på seværdigheden – rabatkupon udstedes efter booking.

Favorite Not favorite

Afventer gæstebedømmelse    

Vi har endnu ingen spørgeskemaer modtaget på dette hotel.

Hotel Contà

Pris pr. person i dobbeltværelse
DKK 2.749,-

Sommerferie i Norditalien inkl.

  • 5 overnatninger
  • 5 x morgenbuffet
  • 1 flaske Prosecco på værelset ved ankomst
  • 1 x besøg hos Prosecco-vinproducent med vinsmagning
  • 15 % hos ekstern cykeludlejer
  • 15 % rabat hos 3 lokale restauranter
  • 20 % rabat hos shoppingcentret Shop Ferracin
  • Værelse med aircondition
Det lille ekstra fra Happydays
  • 20 % rabat hos Sightseeing Experience i Italien
;