Black Friday konkurrence – ferieoplevelsen, som gik helt i sort

Ja jeg og min ex var for mange år siden på Ibiza og da vi en dag gik rundt på stranden , kom der et par gående og damen var utroligt tyk og med en enorm stor numse og jeg sagde højt til min ex hold da op jeg har da aldrig før set så stor en røv før og da jeg havde sagt det vendte damen sig om og sagde ja men en så stor røv sidder man godt på og får opmærksomhed , ups ups jeg havde da ikke i min vildeste fantasi troet at de var dansker , det var så pinligt 🤪😩🤣🤣

Tilbage i '90'erneskulle vi, min kone, min svoger og jeg på ferie til Gardasøen i Norditalien. Vi kom godt af sted og havde vel kørt i 15 min, da jeg kom i tanke om at all min valuta lå hjemme på natbordet, så der var ikke andet at gøre end at vende om og hente valutaen, men jeg var bestemt ikke populær. Vi fik dog en rigtig god ferie alligevel.

TO UNIFORMEREDE MÆND MED MASKINGEVÆR stod pludselig foran os. "Os" var vores polske ven, og vores lille familie med 3 mindre børn. Stedet var Lazinsky-parken i Warszawa midt i 80'erne. Vi havde haft en dejlig udflugtsdag, beundret i de store karper og Chopinstatuen. Små og store ben var trætte, og de forsøgte at forcere et stengærde for hurtigt at nå ud af parken. Nu måtte vi gå med en officer hen til vagthuset, mens maskingeværssoldaterne gik bag os. Vi blev præsenteret for en politibetjent, som talte lidt engelsk. Han fortalte, at vi var trængt ind i haven til præsidentens sommerresidens, og det var yderst strafbart. Efter flere telefonsamtaler blev vi benådet. Vi måtte skrive under på en erklæring på polsk, som vidst nok var en tilståelse, og at vi for livstid var bortvist fra parken.
Da vi vandrede med maskingevær i ryggen, var turen godt nok gået i sort, men heldigvis slap vi med skrækken. - Ja og efter murens fald har vi igen været i parken.

Min hustru og jeg havde længe glædet os til et weekend ophold på FUR. Vi havde på forhånd bestilt sommerhus og havde planlagt at cykle rundt på øen. Vi startede fra Kolding en tidlig morgen. Jeg havde aftenen forinden monteret cyklerne på cykelholderen.
Efter den korte færgetur til FUR ankom vi til turistkontoret . Min hustru gik ind for at hente nøgler og kom slukøret ud.
Hun havde booket huset en uge senere!! I mellemtiden var jeg lige ude og se til cyklerne i cykelholderen og fandt så ude af at jeg ikke havde fået nøglen med til at låse op for cyklerne i cykelholderen .
Altså ingen sommerhus og ikke mulighed for at bruge vores egne cykler..
Nå men vi fik efter lidt surmuleri booket et værelse og lånt cykler, så vi endte med at have nogle gode dage på FUR.

Vi skulle få nogle år siden på skiferie. Min mand monterede skiboksen på taget af bilen, men på vej ud af garagen gik porten for hurtig ned og knuste boksen. Vi måtte hurtig ringe rund til venner og familie og fik hurtig fat i en ny tagboks.
På vej ned gennem Tyskland valgte bilen at smide først den ene vinduesvisker og efter nogle hunderede kilometer så den anden. Vi ledte efter et værksted meget tidlig om morgen, i snevejr, men alt var lukket. I et industrikvarter fandt vi en gammel forladt bil, hvor vi skyndsomt afmonterede vinduesviskerne og satte dem på vores egen bil.
Vi nåede godt frem til Hotellet.
Efter to dejlige dage på ski, kørte min datter ind i mig og jeg ødelage mit ene knæ og blev lagt i gips fra tæerne til låret. Efter ydereligere nogle dage knækkede min mand en tand.
Vi kom godt hjem. Da vi fortalte familie og venner, og ikke mindst forsikringsselvskabet om vores tur, var det svært at overbevise dem om, at vi ikke overdrev.

Vi var på campi g i Langå, og allerede da vi slog forteltet op, gik det galt. Vi havde nemlig fået undersiden vendt opad, altsp af med den igen og så vende og på igen. Dernæst skulle sidestykkerne lynes på, men det drillede i den ene side, både for min mand og for mig. Jeg ville lige hoppe over det liggende sidestykke for at prøve indvendigt fra, men så lykkedes det pludseligt for min mand at få lynlåsen til at virke, og da han trak opad, idet jeg hoppede over, ja så lå jeg inde i teltet pladask på maven så lang, jeg var. Dernæst gik vi ind i vognen, for at finde noget i overskabet, men der havde jeg allerede fundet noget, og havde ikke fået lukket døren rigtigt, så min mand hamrede hovedet i døren. Det var lige før, vi tog hjem, før vi rigtigt var kommet😂

Jeg skulle for mange år siden til en fodboldkamp i Cardiff, Wales. Vi lander i Gatwich og kører mod Wales. Undervejs er vi på McDonalds for at spise. Her taber jeg min fodboldbillet til den engelske pokalfinale. Det opdager jeg først lige før grænsen til Wales. Så var gode råd dyre. Så ind på den første politistation for at melde billetten stjålet. Får superservice af 2 betjente, den ene ringer til fodboldstadion for at høre, hvad vi kan gøre, den anden ringer til min fodboldklub. Efter mere end en time i telefonen uden at komme igennem, så opgiver betjentene og panikken er ved at brede sig. Så kommer jeg i tanke om, at jeg har et gammelt direkte nummer liggende hjemme i DK, så jeg må ringe til de gamle, som kører ud og finder nummeret. Herefter kommer jeg igennem til klubben, og det bliver aftalt, at jeg skal møde et bestemt sted i Cardiff nogle timer før kampstart næste dag, hvor klubben så har udskrevet en erstatningsbillet til mig. Men roen har stadig ikke indfundet, hvad nu hvis der sidder en person på min plads med min gyldige billet, hvad gør jeg så. Det gør der gudskelov ikke. Vi vinder i øvrigt pokalfinalen 2-1, så alt er glemt, da dommeren fløjter kampen af. Happy days!!!

Min kone og jeg, var en tur i Canada, nærmere betegnet Edmonton. Efter en uge hos Vivi's moster, lånte vi hendes lille Pontiac bil, for at køre en tur til USA. Vel ude af Edmonton, blev vi stoppet af en patrulje, hvor den kvindelige betjent, gjorde os opmærksom på, at mærket for betaling af vægtafgift, der skulle sidde i forruden, ikke var der. Pr. telefon fandt hun ud af, at der var betalt, men ikke monteret i bilen, så vi måtte godt køre videre. Vi besøgte familie i Tacoma, og kørte videre langs Highway 1 til Mexico, og over LA og Grand Canyon hjem til Edmonton. Vel ankommet til moster, efter ca. 8000 km, opdagede jeg at jeg havde glemt mit kørekort i Danmark, så det var godt betjenten ikke ville se den.

For år tilbage skulle Min mand og jeg en tur til Paris - vi skulle afsted meget tidligt om morgenen, og netop lige denne morgen besluttede vores kat at "blive væk" vi kaldte og kaldte , og til sidst måtte vi lægge en seddel i naboens postkasse og bede dem fodre vores kat (den skulle ellers havde været i pleje) - så afsted til Billund og selvfølgelig blev vi "blitzet" - vi nåede flyet og kom også til Paris - men vores bagage MANGLEDE- det tog rigtig lang tid at få eftersøgt vores bagage (vi er ikke skrappe til fransk) men til sidst lykkedes det dog - og vi kunne drage mod hotellet- som ikke lige var det vi havde regnet med hjemme fra - det lå i et lidt "snusket" kvarter og vi blev tilbudt hælervarer for hver 5 skridt vi tog. Min mands medicin var desværre i kufferten, og han begyndte at blive dårlig, så vi ville ringe hjem til vores læge, men telefonen på hotellet virkede ikke. Efter et døgn dukkede vores bagage heldigvis op og resten af ferien gik fint. Da vi skulle hjem igen havde vi (for en sikkerheds skyld) gået turen til banegården dagen før så vi kunne beregne tiden. Men da dagen oprandt gik og gik vi meget længe , inden vi opdagede at vi havde vendt bykortet på hovedet, og derfor gået den forkerte vej !!- Vi vendte så om. lige pludselig blev vi i tvivl om hvor vi havde gjort af bilnøglerne som vi jo skulle bruge når vi kom til Billund. Så midt på gaden måtte vi til at gennemlede både tasker og kufferter- uden held.- Jeg gik ind på banegårds toilettet og endevendt ALT uden held, imedens LØB min mand tilbage til hotellet og fandt nøglerne helt inderst i en skuffe og så måtte han LØBE tilbage (det var før mobilen var så almindelig så vi kunne ikke kontakte hinanden) Så skulle vi skynde os og få købt en billet til toget. Der var en MEGA lang kø, og vi stod i kø næsten 1 time inden det blev vores tur, og her fik vi besked på at gå til en anden kasse !!! Langt om længe nåede vi lufthavnen, og nåede lige gaten da de begyndte at kalde ud til flyet. Da vi kom til Billund var vores ene kuffert smadret - men det havde vi ikke overskud til at klage over- bilen var underligt nok ikke punkteret, og katten var kommet hjem igen - så turen endte godt - men en tur vi sent glemmer.

Min familie på dengang 5 søskende, mor, far samt en hund i en stationcar er på vej på teltferie ⛺ i Jylland. At få pakket bilen var et kunststykke. Hele formiddagen havde været ret kaotisk, men det lykkedes at få alle med. Ved færgelejet i Korsør opdager min mor, at hun stadig havde sine sutsko på. 😜🤭

Vi var til konfirmation hos noget af vores familie i New York. Vores kufferter var ikke kommet med flyveren, og vores tøj, vi skulle have på til konfirmationen 2 dage, efter lå i kufferterne.
Sent om aftenen dagen får konfirmationen kom der et bud med kuufferterne, så rejsen gik således ikke i sort, som først frygtet.

Min kuffert forsvandt ! Men jeg overlevede !

Har lige været ved Mosel og 4 km fra destinationen var vejen langs Mosel spærret. En GPS er ikke god til at finde vej, når den skal ud på en omvej på mange kilometer. Vi lå derfor og zig-zaggede rundt i et par timer og undervejs nåede vi ud på en skovvej, som ikke viste sig farbar. 3 dage inde i ferien var venstre baghjul fladt og vi fik først bilen igen 2 dage efter da vi skulle hjem. Tyskerne er meget omhyggelig med at dæk ikke bare skal være af samme type, men helt ens. Alligevel vil jeg sige at Fisch Frits gjorde det til en god ferie

Da jeg var lille sendte mine forældre mig i forvejen på ferie med, at jeg skulle køre med min onkel og tante. Da vi kom til grænsen ved Tyskland, sagde min onkel: så kan du godt finde dit pas frem! Hvilket pas - sagde jeg - jeg har da ikke et pas, jeg står i min mors pas.... Nu var vi så heldige, at min tante så havde hendes datter til at stå i hendes pas, så den gik... men egentlig blev jeg “smuglet” ind! På ferie kom vi og mine forældre var flove over de ikke havde tænkt på det. Vi griner af det i dag😄

I august var jeg sammen med mine dejligste venner i Eisenach.
Da vi ankommer til Altes Bachhaus i Rittergasse, kontakter jeg udlejer. Han hilser velkommen og ønsker os en god ferie. Jeg forstår det helt forkert og vi venter en halv time, men han dukker ikke op. Min bror og jeg har været lidt nede ad gaden og fået en kop kaffe og en is. Da vi kommer tilbage har min veninde haft kontakt med en anden lejer og han fortæller så, at nøglen sidder i døren - jeg må indrømme at jeg var noget flov, for jeg vidste det egentlig godt fra sidste gang vi lejede os ind hos samme udlejer.

Da vi efter 5 skønne dage skal hjem igen regner det voldsomt. Vi har aftalt at køre over Harzen og sådan bliver det.
Efter 1 1/2 times kørsel, holder vi ind for at få lidt at spise. Jeg vil lige tjekke min telefon og så kan jeg se, at udlejer har ringet til mig 3 gange. Jeg ringer tilbage og han fortæller, at jeg har glemt mine ringe på badeværelset.
Heldigvis er mine venner jo helt fantastiske og siger, at selvfølgelig kører vi tilbage efter dem, det havde vi også gjort hvis det var en af dem der havde glemt noget. Så det gør vi og må undvære turen til Harzen.

Vi kom hjem men 3 timer senere end vi havde forventet.

I 2004 kørte vi med vores 4 små unger til Holland og Frankrig. Vi havde dengang købt en gammel amerikansk bil, Chevy Nova, den var billig til salg hos naboen og der kunne sidde 6 personer i den. Vi var vildt glade for endelig at have bil,så selvfølgelig skulle vi på roadtrip gennem Europa. Det var sin sag at underholde 4 mindre børn, dengang havde vi ikke iPads og mobiler osv. Vi havde booket 4 nætter i Holland ved en forlystelsespark, i et mobile home og 3 nætter i Disneyland i en hytte. Turen var udfordrende, da der var varmt i bilen og vi havde ingen aircon, ungerne skændtes og blev på skift køresyge. Vores ene tvilling brækkede sig i skødet på den anden og der var mange paniske oplevelser he he 😄20 minutter før vi endelig ankommer til vores bookede sted i Holland, skal endnu et barn tisse og vi stopper og strækker lidt ben. Billetter og booking bar jeg lagt frem i forruden lidt inden. Da vi ankommer til vores sted, kan vi ikke finde billetter og booking. Total panik. Vi kører de 20 min tilbage ( som om vi ikke har kørt nok) og leder og render rundt. Finder intet og konstatere at de desværre nok var fløjet ud fra forruden, farm. Kører tilbage og heldigvis kan de alligevel slippe os ind efter vi forklarer hvad der er hændt. Vi har fantastiske dage i Holland og vi elsker det allemand. Glemt er bortkomne billetter og svedige køreture. Så kører vi videre til Paris og er så spændte, første besøg der, nogensinde. Da vi ankommer og ungerne et ellevilde, får vi at vide at vi først har booking fra dagen efter ! De dage i Disneyland fik vi til en god special pris. Vi prøvede desperat at finde et billigt sted at overnatte men alt var booket eller alt for dyrt. Så vi måtte booke en nat ekstra i Disneyland-hytten. Selvom pengepungen sved. Dagene i Disneyland blev nydt i fulde drag. Undtagen da jeg blev lokket med i en forlystelse der var meget i mærke, i vand og med små rutsjeture. Alt jeg ikke bryder mig om. Jeg kunne ikke vente til turen var færdig og sad og var skrækslagen. Da SYNGER dem bagved os på tømmerflåden, på spansk, EN GANG TIL,EN GANG TIL og min familie synger med. Gud hjælpe mig om ikke personalet lytter til det( var nær lukketid) og jeg ser at de vil sende os ud på endnu en tur,uden vi "lægger til kaj" Jeg stiller mig skrigende op og svinger med arme og råber og tømmerflåden vipper. Personalet forstår endelig,vat JEG ihvertfald ikke vil med på en "gratis" omgang og får os ind og får mig af. Så sejles der videre og jeg går harm og vred gennem hele Disneyland og ud til bilen og sætter mig. Efter en time forestår vjeg ikke hvor de andre bliver af. De dukker op efter knap 2 timer. For forkyndelsen var gået i stå ! Så de havde siddet en time inde i hulen og mørket. Godt jeg kom af !! Ellers var Disneyland skøn og vi skulle fejre Skt Hans der. Der var stor fælles fest. Vi havde en sjov aften.Vi mødte dejlige mennesker fra hele norden. Jeg kom i snak med et ægtepar med et par unger og de sagde nu skulle de gå, for de skulle jo afsted tidligt næste morgen, for det Skt Hans ophold de havde købt sluttede dagen efter. Under samtalen begynder jeg at blive lidt urolig,for det lyder som samme tilbud vi havde købt. De går og jeg skynder mig at finde mand og børn. Vi får tjekket vores booking og finder ud af at vi også skal afsted næste morgen. Vi troede vi havde en dag mere. Så afsted til hytten med 4 unger flyvende i armene. Vi havde så meget rod og så meget at pakke sammen. Vi faldt fuldstændig omkuld om aftenen efter at have nået det hele. Ungerne skulle dog liiiige sluge at vi måtte afsted før. Vi har så mange minder fra den tur. Også meget det lykkedes ha ha, men nu var det jo historierne om hvad der kan gå galt.
Ønsker aller en fantastisk jul trods Coronakrisen.

Vi har en rigtigt sjov minde fra en familieferie til Jersey dengang i begyndelsen af 90'erne, hvor man stadig brugte kamera med film. Mor Lona og far John havde åbenbart misforstået hindanden - så de hver troede den anden havde lagt film i kameraet. Far John dokumenterede så ferien på foto, som han gjorde ved hver ferie, billeder af os foran alle seværdighederne osv.
Da vi kom hjem opdagede vi så problemet - kameraet have ingen film i.
Det har vi grinet af rigtig mange gange - og selvom det er den eneste ferie vi ikke har billeder af, husker vi den allerbedst af alle. Tænk alle de gange vi havde stillet os flot op - for ingen verdens nytte.

PÅ et besøg i Holland i 1993, skulle jeg med tog til amsterdam og skifte for at tage toget tilbage til DK. Det første tog blev forsinket på strækningen pga flere små brænde på skrænterne. Da vi kom til Amsterdam stormede jeg til den anden perron bare for at se enden af toget til DK. Gode råd var dyre og jeg blev nødt til at sove på stationen da der kun var 1 tog i døgnet fra Holland til Hamburg ;-( Jeg glemmer aldrig synet af den togende :-(

Som barn var vi på ferie i Tyskland. Hele familien skulle prøve en sommerbobslædebane. Min mør kørte først og skulle fotografere mig når jeg kom ned. Da jeg kom ned var min mor ikke at se. Senere kom hun meget forslåetvmed blødende knæ og arme.... Hun havde lukket øjnene da det gik stærkt og ikke set skiltet med teksten:"BREMSEN SIE". Hun var derfor røget af kælken og gledet ned på betonen helt vejen.....

Jeg har en gang i 1998 strandet i York, i Nordengland.
Jeg kunne ikke huske/finde bussen, som vi rejste med, så jeg kom ikke med hjem, før end nogle dage senere, jeg blev efterlyst og fandt hjem til hotellet.

Det vil være en ske tur at vinde !

Vi skulle engang 4 uger til SydTyskland. Da vi havde kørt ca 100 km og var tæt ved færgen, kunne jeg ikke finde mine høreapperater, og var sikker på at de lå derhjemme, så vi måtte vende om og køre hjem igen. Derhjemme kunne vi heller ikke finde høreapperaterne. Tilsidst fandt vi dem i toilettasken i bilen, også var det afsted igen ned til færgen. Vores pladsreservation var røget sig en tur, men vi kom da med færgen.

En tur til Tyrkiet kom vi på afveje. På gåben ned af et bjerg, som vi troede var en genvej til turistbussen havnede vi i en hønsegård. Der stod vi midt mellem høns og kunne ikke finde ud af hønsegården. Heldigvis kom en gammel tyrkisk kvinde. Hun så dybt undrende på os .Hun kunne kun tyrkisk og det kunne vi ikke. Men hun viste os ud til vejen.

Da vi for flere år siden lå på camping i Silkeborg i vires campingvogn med fortelt. Vi havde som sædvanligt sørget for en gid presenning og godt dækket til over det hele i forteltet men så kom der skybrud og der var så meget vand at det kom ind i teltet en halv meter så vi Måtte have alt ind i vognen og så,ellers igang med at tømme vandet med spande. Det var dælme ikke sjovt da vi stod i det men i dag kan. Vi grine af det vi har billeder og griner tit af det nu