Så har min mand og jeg været på kør selv-ferie endnu engang. Denne gang havde jeg fået den idé, at vi i starten af oktober skulle prøve Alsace, og heldigvis var Erik med på den! Vi valgte at booke Hotel L’Alexain Spa & Wellness, og det fortrød vi ikke! For at gøre køreturen på 1.300 km fra Hirtshals ”sjovere”, bookede vi 2 overnatninger på Althoff Hotel Fürstenhof i Celle, som ligger ca. halvvejs. Vi har aldrig været i Celle før, men det er da en by, der er et besøg værd. Vi tog en guidet tur på slottet og var inde i Altstadt og kigge os lidt omkring. Derudover besøgte vi den fine bypark Französischer Garten. Jeg kunne sagtens fortælle meget mere om Celle, MEN nu er det jo Alsace og Hotel L’Alexain Spa & Wellness, det skal handle om.
Hotel L’Alexain Spa & Wellness
Hotellet ligger helt oppe i bjergene i den lille landsby Trois-Epis. Køreturen derop var rigtig smuk med skov, vand og små idylliske landsbyer. Vi ankom til hotellet søndag ved 15-tiden og var straks begejstrede for stedet. Fra vores værelse – ligesom fra restauranten og receptionsområdet – var der den flotteste panoramaudsigt over bjergene, og vi vidste med det samme, at den her ferie ville blive god. Erik skulle hvile lidt efter køreturen, så jeg sad på balkonen med et glas vin og bare nød udsigten – wouw!
Vi havde booket 5 overnatninger, så vi havde altså tid til både at få set os lidt omkring og bare ”være” – og droppe ind hos en af de utallige vinbønder og smage lidt på vinen.
Vinbyen Colmar
Mandag kørte vi ind til Colmar, som man bare skal besøge, når man er på de kanter. Vi kom til at holde i kø og nåede at fantasere om mange ting, der kunne være grunden hertil, da det viste sig, at det skyldtes, at en lang række af vognmænd demonstrerede mod nogle planlagte motorvejsafgifter. Velkommen til FrankrigJ Nå, vi var på ferie og havde tid nok, så vi fandt yatzy-spillet frem og begyndte at spille med vores køletaske som bord. Da der endelig kom skred i trafikken igen, blev vi enige om at finde et supermarked og så ellers forlade byen for ikke at havne i samme situation én gang til. Supermarkedet var stort og flot, som vi ikke ser dem herhjemme, og vi fik købt en masse gode sager.
Tirsdag prøvede vi lykken igen, og denne gang lykkedes det os at få set byen. Det regnede, men vi gik alligevel rundt og nød det gamle centrum med alle de flotte bindingsværkshuse og Lille Venedig med dens kanaler med fine gangbroer og middelalderhuse. For at fuldende besøget, spiste vi Flammkuchen til frokost – både den originale med løg og bacon, men også en med æble og kanel som dessert. Måske mere sjovt end en egentlig kulinarisk oplevelse?
Dagen efter var vi bl.a. i Eguisheim, som da også må siges at være et must på en ferie til Alsace. Vi parkerede lige udenfor bymuren, og det var som at træde ind i et eventyr, da vi gik ind gennem bymuren. Efter at have gået rundt og kigget et stykke tid, var vi blevet tørstige og endte med at få en øl på et andet Happydays-hotel, nemlig The Originals Boutique Hotel La Ferme du Pape, som ligger lige udenfor bymuren. Her skal jeg måske have lokket Erik med til en anden gang? Beliggenheden var i hvert fald perfekt, og stedet hyggeligt med sødt personale.
På vejen hjem fra Eguisheim gjorde vi holdt i Turckheim, en by vi aldrig havde hørt om før. Vi forventede os egentlig ikke noget særligt, men hold da op…. Bymidten var bare smuk, smuk, smuk!
En stærk historisk krigskirkegård
På vores sidste dag, som bare kom alt for hurtigt, kørte vi en tur, som vi var blevet anbefalet af en af hotellets medarbejdere. Første stop var den tyske krigskirkegård fra 1. Verdenskrig ca. 10 km fra hotellet. Herefter besøgte vi Musée Mémorial du Linge, hvor vi så skyttegravene fra det næsten 3 måneder lange slag. PUHA – det var trist og tankevækkende. Tilsidst så vi den franske krigskirkegård – og så gik turen (med et par afstikkere) til Fromagerie Haxaire i Lapoutroie, hvor vi smagte på oste og naturligvis købte en ost eller to til at tage med hjem. Vi var blevet godt sultne, men alle spisesteder holdt ”siesta”, så til sidst holdt vi ind ved et supermarked og købte baguette, skinke, ost og oliven – voila! En lækker frokost i det fri.
Turen hjem tog vi i et stræk. Vi havde en køletaske med, som på hjemvejen var fyldt med lækre oste, pølser og skinke. Til frokost havde vi taget baguette, ost og skinke med, så det gik hurtigt med at få spist og komme videre. Som co-driver var det min vigtigste opgave at holde chaufføren vågen med snak (det er jeg god til) og 80’er quiz. Jeg kan fortælle, at jeg fik ros for veludført arbejde.
Dette var lidt af vores oplevelser i Alsace. Vi oplevede mere end det – og vi havde en fantastisk ferie. Hotellets personale var i en klasse for sig. Alle var søde og hjælpsomme, og når Bertrand var på arbejde i receptionen, kom han ind i morgenmadsrestauranten og gav alle gæster dagens vejrudsigt plus det løse – først på fransk og derefter på tysk. En enkelt morgen var der så klart vejr, at vi kunne se de Schweiziske Alper 200 km væk. Den morgen brugte han lang tid på at fortælle om de forskellige alpetoppe. Hver morgen fik vi et glas Cremant d’Alsace at starte dagen på. Maden om aftenen var virkelig lækker, dog sagde vi flere gange nej tak til ost, for vi kunne simpelthen ikke spise 4 retter, selv om vi begge er udstyret med en god appetit.
Vi er helt sikkert ikke færdige med Alsace, som bare er et fantastisk sted at være på ferie.
Tekst og billeder: Inger N. Simonsen