INTET ER SOM ØLAND

En af Happydays’ gode stamkunder har indtaget svenske Øland og sendt denne beretning til os fra sin ferie på Hotel Skansen.

Tekst: Hans Verner
Fotos: Inge-Lise Lollike

De mest spændende gaver, er gaver, der skal pakkes op, brugsanvisningen skal studeres nøje og delene skal samles. Øland er en sådan gave for enhver, der gerne giver sig i kast med at gå på opdagelse af ukendte stier. Øland er som ingen andre steder.

Fra Kalmar på det svenske fastland fører Ölandsbroen til øens største by, Färjestaden. Midt i Färjestaden har Hotel Skansen hejst flaget – vel og mærke Ølands eget flag, en kronhjort på en blå dug. Allerede når man går ind ad hotellets dør, træder man ind i historien, for hotellet ligger beskyttet af grønne volde midt på skansen fra 1600-tallet. Senere i historien stod øens tinghus på stedet, og den ældste del af hotellet stammer fra tinghuset. Enten man vil det eller ej bliver man en del af historien, og historie er der til overflod på Øland. Der er registreret mere end 1400 fortidsminder. Det er bare at komme ud ad døren og rundt på øen! Man bliver ikke ladt alene. Der er fin skiltning, parkeringsmuligheder og forklaringer.

Vi kører ikke ret langt, før det er klart, at stubmøllerne er Ølands stolthed. Mens alle større gårde byggede en mølle til at male mel for et par hundrede år siden, er de naturligvis for længst blevet til flotte symboler i landskabet, og der er mange, de er velholdte, og fortæller om øens fornemmelse for fortid. Det møder man i rigt mål på Ølandsmuseum i Himmelsberga. Vi fik lov til at være vindueskiggere ind i fortiden, da museet kun er åbent i sommersæsonen. Til gengæld fik vi en god snak med damen i butikken, som havde weekend åbent. På sydøen blev gårdene aldrig flyttet ud, og landsbyerne har man bevaret middelalderens form, hvor gårdenes lader er sammenbyggede ud til vejen. Radbyer kalder svenskerne dem. Landsbyen Lilla Frö kan anbefales.

Historie gør indtryk!
På afstand ser de ikke ud af meget: Ruinerne af Gråborg midt på øen, men når går ind ad stenporten, som stammer fra middelalderen, er det utroligt at tænke på, at der allerede i jernalderen blev bygget en borg, hvor mange hundrede mennesker levede. Gråborg er kun en af flere jernalderborge. Østersøen har altid været et politisk uroligt område. Beboerne på Øland har selv i perioder levet af sørøveri!

Lige så stort et indtryk gjorde det at besøge Karlevistenen, som er sat for 1000 år siden over en dansk høvding, Sibbe den gode, som formegentlig døde til havs og af sine mænd blev bragt i land og begravet i en gravhøj, som nu er forsvunden. Stenen, som står på sit oprindelige sted, er tætbeskrevet med runer – et brev fra fortiden. Vi lod os inspirere til at gå en tur langs kysten i den natur, som mødte vikingerne for de 1000 år siden. I dag er hverken vandrestier eller cykelruter en mangelvare!

Lange Jan, fyret på sydspidsen, er en helt anden historie, men ikke mindre interessant. Det er bygget allerede i 1785 af russiske krigsfanger delvist af materialer fra Skt. Johannes kapel, som i middelalderen havde været i en valfartskirke, men efter reformationen lå som en ruin. Lange Jan er i dag Sveriges højeste fyrtårn med sine 41,6 m. Ved fyrtårnet ligger en fugleobservations station med en interessant udstilling om de mange fugle, som passerer Ølands sydspids. Det er muligt at gå et stykke videre ud mod spidsen og nyde både fugleliv og sælernes afslappede liv på de store sten et stykke ud. Stedet kan absolut anbefales.

Naturens eget show!
Naturen bestemmer selv, hvor og hvornår den giver oplevelser fra sig! Pludselig sker det!

Vi kører stille og roligt ind over land. En landmand er ved at harve sin jord, en flok stære har travlt med at få fat på ormene, der kommer frem ved harvningen. Pludselig opdager vi en rovfugl, en rød glente, der forsøger at få fat i et måltid, formegentlig mus, der også kommer frem ved harvningen. Glenten giver en fantastisk opvisning i sin flyvekunst. Det få gange i livet, man får lov til at opleve en rovfugl så tæt på i naturen.

Hele Sydøen er udnævnt til Unesco Verdensarv. Dels på grund af landsbyerne, men især på grund af Alvaret, et steppelignende fladt kalkstenslandskab, som gennem århundreder har været afgræsset, og derfor har sin helt eget natur. Vi er på vej ind for at se Möckelmosen midt i Alvaret – et sted med et enestående fugleliv, da vi i den barske natur ser den smukkeste blomst, som på dansk hedder kobjælde. Den er ret sjælden i Danmark, og trives bedst, hvor andre planter holdes nede ved græsning.

Farvel til Walter!
Vi fik en helt speciel ven på Hotel Skansen. Allerede den første dag, da vi gik op ad trappen for at komme til værelset, blev vi hilst velkomne af Walter. Hver gang vi gik til og fra værelset hilste han pænt på os. Vores sidste fine oplevelse var en koncert Mörbylänga kirke med svenske kristne folkesange. Alligevel var det ikke nemt at tage afsked med en ven, men efter 3 døgn på Hotel Skansen og Øland, kaldte hjemstavnen. Walter tog høflig afsked, parat til at byde andre gæster velkommen til gode oplevelser! (Walter er et elsdyr !)

Hans Verner Lollike