Stort tillykke til Lis Nielsen, som løber med rejsen til Italien - og får Britts to feriefavoritter + en signeret udgave af Uperfekt med under armen!
Endnu flere store tillykker sendes i direkte luftlinje til vinderne af skønt læsestof, nemlig:
Her på feriefabrikken plejer vi at sige, at ferie ikke er noget, vi holder – det er noget, vi sælger. Men når vi engang imellem gør en undtagelse og snupper et par dage uden vækkeur, så er vi ikke sene til at smække fødderne op og begrave snuden i en god bog.
Det gælder ikke mindst vores salgschef Britt, der tilbragte sin sommerferie som galopperende læsehest i hundredvis af siders afstand fra virkeligheden. I videoen kan du høre hende fortælle om sommerens favoritter, nemlig En mand, der hedder Ove af svenske Fredrik Bergman og Analfabeten, der kunne regne af mindst ligeså svenske Jonas Jonasson.
Begge bøger imponerede Britt med deres fine fortællestil, der rammer balancen mellem humor og hygge på den ene side og livets store temaer – som eksempelvis ensomhed og afsavn – på den anden.
Men nok om os. Nu skal det handle om dig – for du har nemlig chancen for at vinde en efterårsferie på 4-stjernet hotel ved Rom, Britts to sommerfavoritter OG en signeret udgave af Christian Bitz’ populære sundhedsbog Uperfekt! Vi sætter samtidig en ordentlig håndfuld spændende bogtitler på højkant til 7 andre heldige vindere – så skynd dig ned i kommentarfeltet og fortæl os om din feriefavorit: Hvilken bog var sommerens bedste og hvorfor?
Lidt mere om præmierne …
Vinderen af konkurrencens hovedpræmie kan glæde sig til 6 efterårsdage for 2 personer på det 4-stjernede Hotel Villa Vecchia ved vinbyen Frascati (værdi kr. 4.198,-). Opholdet inkluderer morgenbuffet, 2 x 3-retters middag, velkomstdrink, fri Wi-Fi og fri parkering. Vinderen kan frit vælge mellem ledige ankomstdatoer til og med d. 15. december 2016.
7 andre heldige vindere kan se frem til at dykke ned i interessante – og vidt forskellige – verdener, for vi udlodder nemlig også følgende 14 titler:
Hver af de 7 vindere modtager 2 tilfældigt udvalgte bøger. Du er velkommen til at skrive bogønsker i din kommentar, og så vil vi så vidt muligt tage hensyn til dem. Hvis flere vindere ønsker de samme bøger, trækker vi lod.
Held og lykke!
Det med småt:
Konkurrencen slutter den 10. oktober 2016, hvor vi udvælger de 8 bedste beskrivelser af ferielæsning. Alle vindere får direkte besked, og vinderen af hovedpræmien præsenteres her på hjemmesiden og i vores nyhedsbrev. Gevinsterne kan ikke ombyttes til kontanter, og hovedpræmien kan ikke ombyttes til andre ophold.