Vi har modtaget denne fine rejsehistorie fra Inger Marie og Tage Nielsen, som fortæller om deres kør selv-oplevelser i Bayerns skønne natur. Glæd dig til at følge med fra bagsædet på turen til en af Tysklands største naturskatte.
---
"De sidste par år har vi taget årets første ferie, som en kør selv-ferie. April måned har været et godt tidspunkt hvor foråret i Europa begynder at banke på.
I år besluttede vi at tage i mod et tilbud fra Happydays, der i januar kom med et interessant tilbud: ”Tysk ferieresort med det hele” – til en meget fornuftig pris.
Ferieresortet i St. Englmar i Bayrischer Wald ligger ca. 1.150 km. fra Ølholm. Derfor ville vi foretage en overnatning på halvvejen. I gennem Happydays fandt vi stopoverhotellet Mercure Hotel Halle-Leipzig. Denne overnatning lovede godt for vore videre oplevelser i det sydtyske. Det 4-stjernede Mercure Hotel Halle-Leipzig er bygget ”omkring” en ejendommelig, gammel vindmølle, som en integreret del af hotellet.
Næste dag nød vi køreturen fra Halle på autobane A-9 fra Berlin til München. Fantastisk flot landskab og en dejlig 3-sporet motorvej. Ved rast Rudolphstein holdt vi pause. Stedet er den tidlige grænse mellem DDR og BRD og da jeg havde krydset stedet engang for 15-20 år siden i lastbil på vej til München, var det interessant for mig at gense stedet. De gamle grænsebygninger på DDR-siden var dog revet ned, men rastepladsen på BRD siden stod der stadig som dengang. Cafeteriet var nu – som dengang – bygget over A-9. Man kan sidde og kigge ud på motorvejen, mens trafikker drøner ind under cafeteriet. Et imponerende byggeri i et meget smukt landskab.
Længere nede på A-9, lidt før Bayreuth, kørte vi fra motorvejen. Vi havde hjemmefra besluttet, at køre ind over Fichtelgebirge på B-303 til en ny autobane, A-93 ved byen Marktredwitz. Herfra er der direkte motorvej, tæt på den Tjekkiske grænse til Regensburg, hvor vi skulle finde A-3 (Frankfurt-Passau Autobahn).
Inden da tog vi en lille afstikker ved byen Schwartzenfeld. Her ville jeg prøve at finde et firma (Schlegel), som jeg flere gange i mit arbejdsliv afhentede aksler hos til Variant i Vejle. Vi fandt stedet og ”gamle minder” dukkede frem i det smukke område ved floden Naab, der strømmer gennem byen.
Ved afkørsel 107 ”Bogen” på A-3 havde vi nu kun ca. 20 km. til St. Englmar. En smuk tur på almindelig landevej fra Donaus vandspejl til en højde af 902 m.o.h. var nået. Og en smuk naturoplevelse i det smukke Tyskland fra Halle til Donau-området. Og vi var forventningsfulde. Nu skulle vi se og opleve Bayrischer Wald de næste 7 dage på Predigtstuhl Resort i St. Englmar.
Første dag i St. Englmar var vejret total skyfri. Vi besluttede, efter to dages rejse, at gå til et af de højeste punkter i nærheden. Der ligger to bjergtoppe, Kogl på 1.056 m.o.h og Predigtstuhl på 1.024 m.o.h., i området. Vi fandt hurtigt en af de mange vandrestier der er i området. Igennem skoven gik vi ad snørklede stier op-op-op – og efter en time stod vi ved Predigtstuhl med en imponerende udsigt.
På tilbageturen kom vi forbi et sted, hvor man kunne klatre i træer på anlagte stier i 5-10 meters højde. Det var populært for familier med børn. De fik line på og sammen med instruktører var klatringen sikker. Men Inge ”skulle ikke prøve” sagde hun.
De næste dage stod på forskellige oplevelser som var blevet oplyst gennem omfattende informationstavler.
Waldwipfelweg var en af de ting vi måtte besøge. Direkte oversat betyder det "skov-trætop-vej. Man gik på træstier med gelændere monteret på stolper op til 20-25 meters højde med små arme, hvor der var en fantastisk udsigt ud over Donaudalen. Disse arme skulle man være ”søstærk” for at bevæge sig på. De gyngede!
Dagen efter, hvor solen stadig viste sig fra en skyfri himmel, besluttede vi at ville køre til Passau. Byen ved Donau på grænsen til Østrig, hvor både Inn og Ilz floderne støder ind i Donau. Vejret i Passau viste en temperatur på 20-22 grader. Et sted vi ville besøge i Passau, var domkirken St. Stephansdom. Den er så smuk, at man ikke kan tro det før man har set kirken. Kirken har verdens største domkirkeorgel – organisten kan på en gang betjene fem forskellige manualer med 17.774 piber. Og udsmykningen i kirken er imponerende smuk.
Turen til Passau blev kørt ad små veje, fordi vi ville besøge Bayrischer Nationalpark, hvor der i byen Neuschönau er en speciel seværdighed. ”Baumwipfelpfad” Et træ-top-tårn. Stien strater ved jorden, stiger og stiger og ender ved en slags bikubelignende tårn. Her går man i cirkler, højere og højere indtil man ender i toppen 44 meter over jorden. Nu er man lige akkurat kommet over trætoppene og en udsigt af det skønneste man kan tænke sig er lige foran os. 360 grader rundt.
De næste dage besøgte vi byerne Bodenmais og Zwissel. Byerne er kendt for deres glaspustere og fremstiller mange skønne ting i krystalglas. Ved fabrikken i Zwissel er der stillet 93.000 krystalglas ovenpå hinanden, så der dannes en pyramide. Dog indkapslet i et pyramideglashus til beskyttelse mod vind og vejr. Men ret imponerende. Og meget interessant at se glaspustere fremstille de skønne krystalglas m.m. på fabrikken lige ved siden af.
Vejret fortsatte med at være solrigt med 20-22 grader i Donaudalen. For ikke at gro fast på hotellet, måtte vi ud og se stedet som bliver kaldt Donaudurchbruch ved byen Kelheim sydvest for Regensburg. Her prøver Donau at presse sig igennem nogle meget smalle klipper.
Vi har rejst med Happydays mange gange og vi har altid fået god behandling og gode hoteller med meget at vælge i mellem. Derfor vil vi også fremover benytte os af Happydays mange tilbud.
Venlige feriehilsner.
Inger Marie og Tage Nielsen"