Så fik vi set giraffen!

Nogle gange får man den dejligste overraskelse på en ganske almindelig arbejdsdag – sådan én var vi heldige at få i dag. Ud af det blå dukkede Claus op på vores kontor her i Frederikshavn: Superkunden med de 20 besøg på Hotel Fuglsøcentret, som vi har talt med et hav af gange, men aldrig mødt.

Du kan læse historien om Claus her på jubilæumsbloggen: Superkunden Claus har besøgt samme hotel 20 gange – hele fortællingen om hans særlige fascination af Mols Bjerge, og hvorfor han bliver ved med at vende tilbage til Hotel Fuglsøcenteret og Happydays.

Den historie slutter med, at vi må beklage, at vi ikke kan bringe et foto af hovedpersonen. Der er Claus nemlig lidt genert – han stiller sig helst ikke i front og mente faktisk ikke, at der fandtes portrætter af ham… Vi kan afsløre, at det gør der nu! :)

Claus Frederiksen var på en lille tur i det nordjyske i dag med kurs mod Skagen – han er vist altid på farten – da hans vej faldt forbi. Stor var overraskelsen hos os alle, da han pludselig stod i levende live foran os med et stort smil.

Det er ingen hemmelighed, at vi har et særligt varmt forhold til Claus efter de mange rejsebestillinger – og ikke mindst en længere snak med ham i anledning af de 20 ture alene til Fuglsøcentret, som resulterede i det lille interview om hans historie. Og den fortrolighed synes han heldigvis også at sætte pris på – nok i hvert fald til at turde kigge forbi.

Her kunne han så også lige præcisere lidt detaljer i artiklen om ham – herunder, at han aldrig har ønsket at dø på Møns Klint! Det, han fortalte, var, at han ind imellem tænkte på den potentielle fare, der er i at gå på eller under klinten, for det er sket indtil flere gange og senest i begyndelsen af 2024, at kridtformationen bryder sammen og begraver træer, vandrestier og hvad der måtte befinde sig på den i momentet. Det var dén tanke – at han faktisk kunne risikere at blive begravet i klinten – han nævnte for os. En risiko for at dø på sit yndlingsspot, som øges for hver gang, han tager turen, men som måske heller ikke ville være den værste skæbne for en som netop Claus.

Der blev altså påpeget lidt digterisk frihed, som vores superkunde dog tilgav forfatteren uden problemer. Så storsindet var han ovenikøbet, at han tillod os at tage et par fotos af dagens hyggeligste møde, inden han fortsatte sin lille torsdagsrejse nordpå. Med sig fik han også en flaske af Happydays’ hus-Prosecco, som vi alle under ham at nyde, hvis han nogen sinde sidder stille længe nok til det.

Tusinde tak for besøget, Claus – i dag var det dig, der gjorde det sjovt at gå på arbejde på feriefabrikken!