Mens jeg snart kan ane dette års længe ventede sommerferie i horisonten, fordriver jeg tiden med at se lidt tilbage på sidste års storbyferie i Køln.
Køln er for de fleste danskere ikke en oplagt destination for en storbyferie i Europa – måske ikke underligt, for der er nok at vælge imellem. Men for mig har byen den perfekte kombination af nyt og gammelt. I centrum er der kun nogle få hundrede meter fra den imponerende gotiske domkirke til Rhinpromenaden, hvor turbådene lægger til. Her kan man slå sig ned på en af de små kneiper i den gamle bydel med stemningsfyldte, brostensbelagte gader og nyde en friskskænket Kölsch (lokal øl) med udsigt over Rhinen. Og kun 500 meter herfra ligger gågaden med alle de shoppingmuligheder, der hører til i en moderne storby.
Siden 2001, hvor jeg boede i byen og læste på Kølns universitet, er jeg vendt tilbage hertil mange gange. For selv om Kölner Dom, Römisch Germanisches Museum og byens øvrige store seværdigheder godt kan opleves på en uges ferie, er der mange af dem, der fortjener lidt ekstra opmærksomhed. Andre må for mit vedkommende stadig forblive på ønskelisten til næste ferie.
Nå, men sidste år gik sommerferien altså til Køln sammen med mine to rejsekammerater, som aldrig tidligere havde været her. Vi kørte fra Aalborg ved 2-tiden for at undgå den værste morgentrafik omkring Elbtunnellen og var fremme i Køln midt på formiddagen. Det gav os rigtig god tid til at se os lidt omkring og få os en tiltrængt tidlig frokost, før vi begav os ud på sightseeing.
I de efterfølgende dage så vi alle de store seværdigheder – først fra sightseeingbussen, der kører fra pladsen ved turistbureauet foran domkirken en gang i timen – og senere til fods, med båd, med sporvogn og med svævebane over Rhinen.
Vi plejer at spise mest lokale retter, når vi holder ferie. Det kølnske køkken faldt os dog en kende for særpræget, så vi nøjedes med retter, hvor der indgik Bratkartoffeln, Wurst eller Schnitzel. Der findes mange gode spisesteder i den gamle bydel. Blandt andet serverer de gamle bryghuse en veltilberedt middag. Den største og bedste schnitzel får man uden tvivl på restauranten Bei Oma Kleinmann på Zülpicher Strasse 9. Her skal dog bestilles bord i rigtig god tid!
I år rejser vi til Sydspanien – væk fra den ellers fantastiske danske sommer – hvor menuen de fleste dage sikkert kommer til at stå på god hjemmelavet tysk husmandskost hos den gamle farmor. Men når vi nu er i Spanien, bliver der helt sikkert også tid til tapas. Kom snart, ferie!