Selv vejret var bedre i Sverige i år. For ikke at tale om kronekursen, som tillod os at slå lidt mere ud med armene - så det gjorde vi. Årets sommerferie gik til den stockholmske skærgård, hvor vi først tog et par dage i hovedstaden og siden kørte til Värmdö og boede på skærgårdshotel lige ud til sejlrenden mellem Stockholm og det åbne hav. Med os hjem har vi både en varm anbefaling af Sverige som rejseland og et par gode tips til at udnytte kursfordelen, så længe den varer:
Den kulinariske kursfordel
Restaurantbesøgene er bare sjovere, når man kan vælge en bedre vin og lidt ekstra lækkert til en vekselkurs på 0,62. På vores første aften i Stockholm besøgte vi f.eks. den legendariske bistro Kvarnen i Södermalm. Vi var til fals for svensk husmandskost og historisk stemning, og det fik vi til overflod i de højloftede lokaler fra begyndelsen af 1900-tallet. Her er både originalt interiør og smarte drinks i baren, og betjeningen var intet mindre end udsøgt, høflig og humoristisk. Vi nappede selvfølgelig etablissementets signaturret; Kvarnens Köttbullar komplet med brun flødesovs, tyttebær, surt og karfoffelmos. Det smagte himmelsk, og vi slikkede vores tallerkener, også selvom vi inden da havde fortæret henholdsvis en portion svensk sildesalat på sødt rugbrød - som var alt det, min mand drømmer om af saft og kraft i en forret - og en delikat omgang löjrom. Löjrommen er den særlige svenske, orange kaviar-specialitet, som høstes fra en laksefisk, der kun svømmer i Den Botniske Bugt - en helt unik delikatesse, som ikke er helt billig, men… kursfordel! Löjrommen blev serveret på smørristet toast med creme fraiche, rå løg og lun luksusfornemmelse. Vi fik både drinks før middagen, øl til maden, kaffe og crème brûlée - og regningen blev på 1.600 svenske kroner med de drikkepenge, vi smed oveni. Men hævningen på Visa-kortet endte på 992 danske kroner - og vi synes, vi havde fået totalt value for money.
Skibsvrag og saluhaller i Stockholm
Så gik turen ud på de obligatoriske turistseværdigheder: Med bus ind til centrum, besøg på Vasa-museet og en tur med "hop on-hop off-bus" gennem byen. Alle steder benyttede vi os af at downloade apps og købe billetterne på mobilen - det sparer man vist ikke noget ved i sig selv, men det er nemt og enkelt. Sådan en citybustur kan godt være en bekostelig affære - prisen i Stockholm var SEK 688,- for 2 personer for 24 timers buspas, men det virker unægtelig noget mere overkommeligt, når der så ender med kun at blive trukket 450 danske kroner for turen. Entreen til Vasa-museet lød på SEK 380,- for 2 - og en trækning på DKK 245,-. For dette beskedne beløb fik vi ubegrænset tid i de dunkle haller, der rummer det imponerende skibsvrag fra 1628, som sank på sin jomfrurejse, godt tynget af sin alt for tunge last på 64 smedejerns-kanoner og 450 besætningsmedlemmer. Vi havde ikke de store forventninger med hjemmefra - men Vasa-skibet er immervæk Sveriges største turistseværdighed - så da vi blev sluset ind gennem klimaanlægget og stod foran mastodonten, var det første, der slog os, at skibet lignede en dinosaur! Som et enormt dyr, tøjret til nutiden efter 333 år på havbunden, ragede den brevmavede krop med den lange snude omviklet med tovværk op foran os i det kæmpemæssige rum, som er bygget omkring skibet - og detaljerne måtte vi bruge syv etager og tre timer på at komme tæt på. Vasa står i dag som et gigantisk puslespil, hvor det er lykkedes at samle 98 % af det originale skib. Det tog årevis - herunder en periode på 17 (sytten!) år - hvor skibet konstant blev overrislet med glycerin for at bevare det for eftertiden. Den der glatte, sæbede overflade er sært stoflig og skibet derfor helt levende at se og mærke på, og vi må sige, at vi var godt underholdt med at få Vasa-museet krydset af på vores bucket list.
Vi var spændte på, om turistfælderne i Stockholms Gamla Stan havde sat priserne op, når der blev lugtet danskerblod - men vi tror det faktisk ikke! En hyggelig omgang ”fika” - kaffe og kage - på Stockholms ældste konditori, Sundsbergs fra 1785, løb op i sølle 134,- danske kroner for frisk kaffe (og vand) ad libitum, en latte, en citrontærte og en kanelbulla. I tilgift med stemningen midt på Järntorget i den gamle bydel synes vi, det var decideret billigt.
Har man sagt Sverige, har man også sagt Saluhall. I hvert fald, hvis man er et madøre, og i disse mad-mekkaer i Stockholm (vi besøgte Hötorgets og Östermalms) gik jagten ind på Hjortron-sylt på multebær fra Lapland, endnu en særlig, svensk delikatesse, som er svær at opdrive i Danmark og altid et hit som f.eks. værtindegave eller bare på din egen ostemad. Her kunne vi konstatere, at vi måtte slippe 15 svenske kroner ekstra pr. glas i Stockholm (-s saluhaller) ift. i den svenske provins, men til gengæld er fornøjelsen ved at støve rundt mellem delikatesser af alverdens arter så meget større en fornøjelse her end i den lokale ICA. Et glas med 50 gram hjortronsylt kostede 95,- svenske kroner - men immervæk ”kun” godt 60,- danske.
Så fylder vi bagsmækken
På den smukke køretur gennem skærgårdslandskabet til og fra Värmdö kom vi forbi et par gårdbutikker med det sædvanlige udvalg af interiør, du ikke mangler. Her fik vi shoppet et par gode gaver - glaskunst og billedkunst. Og står man og mangler en gave, som modtageren ikke lige finder om hjørnet, så er Sverige virkelig en guldgrube lige nu. Vi købte blandt andet grønne, mundblæste glaskander til SEK 450,-/omregnet DKK 283,- og en keramikvase til en større gaveanledning i efteråret, som kostede SEK 1.500,- men kun bonede ud med 945,- på Visa-kortet. På feriens sidste dag kan man desuden lige så godt få handlet dagligvarer ind i den lokale ICA eller Willys, når man alligevel har bilen med på ferie - besparelsen er jo 30-40 % ift. Meny derhjemme. Går du efter søde sager som f.eks. lösgodis og Nutella sparer du oven i kursen og den lave told også Sveriges mangel på sukkerafgift.
Læg dertil, at vi altid blev mødt med smilende imødekommenhed og god stemning, hvor vi end bevægede os i Sverige. På Stockholms-kanten kunne de godt nok ikke forstå, hvad vi sagde på dansk, selvom vi fint forstod deres svenske - men det gav egentlig bare anledning til mange gode grin og joviale tilkendegivelser af vores fælles historie og kultur på trods af den lille sprogbarriere. Sådan er Sverige så trygt og velkendt og alligevel helt sit eget land at rejse i, hvor vi virkelig følte, vi kom langt væk fra hverdagen og oplevede det bedste af den nordiske sommer. Den gode kurs er måske i virkeligheden den mindste grund til at tage af sted.