Semi-aktiv i Skåne

Er du crossfighter, moutainbiker eller løbejunkie behøver du ikke læse videre. Dette rejsetip henvender sig til motionister på det tvangsprægede plan, hvor afveksling og den rette motivation er altafgørende.

Men lad mig skynde mig at sige, at Skåne har det: Afveksling og motiverende udsigter. Motivationen stod vejret så også for i år, for den svenske sommer har sjældent vist sig fra en smukkere side. Og Skåne er velsignet med både skov, strand og klipper i rigt mål foruden landemærker, der er både historiske, spøjse, vedkommende osv. – og frem for alt har jeg ikke gået turen rundt om/henover/langs dem før i min iver for at forbrænde nogle kalorier. Fra myndighedernes side er der også gjort en stor indsats for, at alle naturperler og kulturseværdigheder er utroligt let tilgængelige via afmærkede vandrestier, cykelruter, broer og infocentre. Man behøver med andre ord hverken være Himalaya-trekker eller have udstyret i orden for at finde ud i hjørnerne af Skåne. Selv på badebroerne er der kørestolsramper hele vejen ned i vandet.

Lund – 10 km
Den gamle universitets- og domkirkeby har en ældgammel historie, som det er helt oplagt at gå en tur i. Det gøres helt bogstaveligt ved at trave byen tynd, fra banegården over domkirkepladsen via Stortorget mod Botanisk Have og videre op ad universitetsbakken. På den måde vandrer man helt konkret gennem 1000 års historie og et hav af tidsaldre, som åbenbares ved de mange forskellige bygningsfacader, historiske mindemærker, et væld af fakulteter og kringlede gyder, der veksler med store torve og gadealléer. Man får et sjældent indblik i Lunds særegenhed, når man bare går videre om det næste gadehjørne og lader det ene skridt tage det andet: Studentermiljøet og den kraft, byen åbenbart har, siden den kan tiltrække så mange turister fra hele verden. Botanisk have er en lille oase, men ret hurtigt overstået, og længere oppe ad ”bjerget” kommer overraskelserne: Det store observatorium ved fakultetet for Astronomi og Teoretisk fysik med sin buste af Tycho Brahe. Eller det imponerende universitetsbibliotek på Helgona-bakken, grundlagt i 1666 og siden 1907 opbevaret bag facaden på slotsagtige rødstensmure, der emmer af engelsk landadel og hedengangne tider.

Söderåsen – 5 km
Mere skal der ikke til for at få et indblik i denne særlige naturskat. Söderåsen er en nationalpark på 625 hektar godt 60 km nord for Malmö, der har de sædvanlige sjældne vækster og truede dyrearter og bla-bla. For mig er det de snildt indrettede gangbroer, der fører mig nemt fra parkeringspladsen ved hovedindgangen i Skäralid, forbi informationscenteret og ind i junglen af uforstyrret skønhed langs Skäralid-ravinen, der er cluet. Her vandrer man forbi rislende vandløb under grønne kroner langs ravinens 100 meter høje sider (der får en til at spekulere på, hvem eller hvilke kræfter, der har sprængt alle de klipper i stumper og stykker for 150 millioner år siden), trækker sig ved tovet op ad bjerget til udsigtspunktet Kopparhattan (90 m.o.h.), hvor man pludselig kan se hele vejen til Vimmerby (på en god dag) og går ud over afgrunden på den rampe, som er indrettet til alle uden højdeskræk. Men bevares, Söderåsen har også vandreruter til dem med højskaftede vandrestøvler, 20, 30, 40 kilometer lange.

Kullen – 9 km
Kendt og elsket – men helt ny for mig! Virkelig en dejlig plet, hvor man også kan udfordre pulsen en smule. Ruten på de 9 km går fra den lille, idylliske kystby Mölle og ud mod Kullens fyr langs sydkysten og tilbage langs nordkysten. Det kan anbefales at tage et par afstikkere ned til stranden, hvilket kræver lidt klatring, men her er små laguner, hvor man kan bade i fred. Kullen – Kullaberg – er jo ellers vældigt befolket af mennesker, der har fået den samme gode ide som dig. Undervejs kan man besøge en grotte – eller Ellens hyggelige cafe i Ransvik. Her kan man rigtigt ”fika” med hembakat, smörgåsar og en lille øl, mens man skuer mod hjemlandets vemodige kyster. Stik syd i lige linje stirrer man lige over på Hornbæk, hvis man ellers kunne se noget for solen, but who cares!