Måske I andre Berlin-freaks også har stillet jer selv det spørgsmål?
Det første svar, der lige kommer til mig er rummeligheden. Og det skal forstås i både konkret og overført betydning. Rent konkret er der meget plads overalt, man går ikke som turistsild i tønde eller står i kø ved enhver attraktion. I overført betydning oplever jeg også rummelighed. Mens jeg var i Berlin kørte Rbb et ugetema om tolerance, så det er også noget, man italesætter, som det hedder. Jeg ved godt man ikke kan sammenligne to måneders ophold med at bo fast i byen, men jeg har nu altid følt en åbenhed overfor mig som turist. Og stor servicemindedhed oveni.
Den næste grund til, at Berlin er min yndlingsby, er alle de kulturtilbud, der findes her. Byen har gennem tiden fostret store kunstnere indenfor litteratur, billedkunst, arkitektur, filmkunst og musik, og det er tydeligt at spore den dag i dag. Som turist i byen i hele to måneder i træk, har jeg virkeligt nydt det. Dejlige teater- og musikoplevelser i Philharmonie, Komische Oper, Friedrichstadtpalast, Jazzklub, Die Stachelschweine, Theater am Kuhdamm og Kulturkaufhaus Dussmann. Sidste sted finder man også et udvalg af bøger, film og musik, som ikke findes mage til i DK. Besøg på store og små museer lige fra Buchstabenmuseum – som den håndfuld berlinere jeg spurgte om vej ikke kendte, men kun morede sig over – og det lille men interessante Museum Neukölln over Liebermann Villa am Wannsee og Brecht Haus i Buckow til de større som Museerne i Dahlem, Ephraim Palais, CO|Berlin i Amerika Haus, Neues Museum og Neue Nationalgalerie.
Den tredie grund tror jeg er Berlins vidnesbyrd om store verdenshistoriske begivenheder på godt og ondt. Den helt store oplevelse af historiens vingesus denne gang var deltagelse i festen for 25 års jubilæet for murens fald. Det var stort at opleve koryfæer som Gorbatjov, Walesa, Wolf Biermann og Udo Lindenberg og at høre Barenboim og Staatskapelle opføre Beethovens Ode an die Freude sammen med 300.000 andre mennesker ved Brandenburger Tor. Ellers fik jeg denne gang historien fortalt i udstillinger på bl.a. Gedenkstätte Deutscher Widerstand, Topgraphie des Terrors, Deutsches Historisches Museum og Tränenpalast. I kraft af byens plads i verdenshistorien spiller Berlin ofte en stor rolle i film – i disse dage tales der meget om Spielbergs optagelser med Tom Hanks til en ny koldkrigsfilm, som vi kan glæde os til. Det har lukket Glienicke Brücke i flere dage. Berlin har således også et stor udbud af biografer, og jeg var en dag i den legendariske og nyrestaurerede Zoopalast og se den helt nye film Im Labyrinth des Schweigens, som dog ikke udspilles i Berlin, men i Frankfurt.
Fjerde grund kunne udmærket være byens mange grønne parker, som jeg denne gang fik lidt bedre tid til at benytte, f.eks. Britzer Garten, Viktoria Park, Grosser Tiergarten, Kleiner Tiergarten og Preussenpark. Sidstnævnte havde jeg lige i nærheden af, hvor jeg boede.
Femte grund måske byens evne til altid at pynte byen flot og festligt til f.eks. Festival of Lights, som jeg havde mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med i år og ikke mindst her op til jul, hvor det helt store udtræk kommer frem, og hvor er det flot. Juletræet ved Brandenburger Tor bliver først tændt i dag, så det fik jeg ikke med.
Sjette, syvende ottende osv. grund findes også, men dette indlæg skal jo have en ende. Og der skal heller ikke være en forklaring på alt. Jeg føler mig bare godt tilpas i Berlin og glæder mig til at vende tilbage snart.