Hvilken morgen! Solen skinnede fra en skyfri himmel, så efter at have indtaget et solidt og herligt måltid, kørte vi mod Schierke. Dagen mål var en tur på Brocken - bedre kendt som Bloksbjerg.
Til Bloksbjerg med damplokomotiv
Vi nød den smukke køretur på bare ti kilometer, men det var også lidt forstemmende at se, hvad nutidens syreregn afstedkommer i form af skovdød i de store skove.
Vi var de første på den kæmpe store p-plads i Schierke. Og tænkte, at vi så havde rigtig god tid til at nå første afgang med damplokomotivet op på Brocken. Der var bare lige den hage ved det hele, at parkering kun kunne betales med et særligt kreditkort, som vi ikke kender til eller ejer, men heldigvis ankom en venlig mand, der betalte med sit kort, og vi gav ham kontanter. Og så kunne vi drage til toget.
Men... stationen ligger 20-25 minutters gang opad fra p-pladsen. Så det tog sin tid med mine dumme ben at komme til toget tids nok. Men vi klarede det!! Og heldigvis havde vi også her kontanter, for der skulle bruges en del for at komme med toget. Faktisk 37 Euro pr. person - men når det er sagt, var turen bestemt pengene værd. Og det hjalp at man som Happydays-gæst får 10% rabat.
Solen blev ved at skinne, og det var en fantastisk oplevelse at se Brocken i det vejr. Med den udsigt over Harzen forsvandt alle trængsler og minder om anstrengelserne for at nå målet. Heksen var "på toppen" - godt hjulpet af sin galante og altid opmuntrende mand.
Elend und Sorge
Vi brugte et par timer på bjerget og anbefaler på det varmeste alle at gøre det samme, når I besøger Harzen. Bl.a har man et godt kig over den gamle øst-vest grænsevej. Og sundt at lade tankerne dvæle lidt ved tiderne i det gamle øst. Bl.a. illustreret ved at 2 små landsbyer på vejen mellem Braunlage og Schierke hedder noget så trøsteløst som hhv. Elend og Sorge (Elendighed og Sorg).
Med værkende ben, lette sind og sol i krop og sjæl var vi tilbage til en enkel og let frokost midt på eftermiddagen (Bratwurst mit pommes) på hovedgaden i Braunlage. Så var bunden lagt til aftenens menu hos familien Winkel: Oksebouillonsuppe, gullash med kroketter og noget der fik os i næsten julestemning: ris a la mande med kirsebærsovs. Det var mere end svært at knibe et par Mozartkugler ned inden søvnen overmandede os. Men det lykkedes - vi er vant til at gå langt og nå vores mål!
Dagene gik alt for hurtigt, der er meget vi skal se næste gang.
Egentlig ville vi gerne have nået at se Grenzlandmuseum ved Bad Sachsa, der viser en del om udviklingen af grænsesikring, (meget aktuelt igen desværre) grænsekrænkelser og om livet i det gamle DDR. Samt i det hele taget nyde den smukke kurby - det har vi til gode!
Vi vender tilbage. Og meget gerne til Gasthof Erholung der på sin egen altmodisch facon både hvad angår indretning og stemning simpelthen er i top. Stå af ræset et par dage og kom afsted: op i de højere luftlag. God tur!